Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Amazonia

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en farefuld og spændingspræget grundstemning. Hovedfiguren er gennemgående bange og ensom, og i fare for at blive angrebet af truende dyr som slanger, ørne og krokodiller. I én scene ses fx en stor slange nærme sig hovedfiguren; der krydsklippes mellem slangen og hovedfiguren, der er nærbilleder af det store hvislende slangehoved, og lydsiden er dramatisk og dyster. I en anden scene har hovedfiguren mareridt, og man ser en række drømmesyn med bl.a. nærbilleder af forskellige dyreøjne, brusende vandfald samt insekter der myldrer rundt. Endvidere er der en scene, hvor hovedfiguren jages af en knurrende leopard, og det er kun med nød og næppe, at den undslipper op i et træ. Da hovedfiguren trods alt klarer sig igennem de farefulde hændelser uden at komme til skade, og da filmen forløses positivt, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
14.08.2014
| |
1 time 23 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Amazonia
|
Versioner: se alle
2D, 3D, 3D, 2D
|

'Amazonia' handler om kapucineraben Saï, der er født i fangenskab og derfor intet kendskab har til den verden, han kommer fra. Da den lille abe skal transporteres i fly over Amazonas’ jungle, styrter flyet ned og efterlader Saï alene og vildfaren i det fremmede landskab.

Det bliver starten på et eventyr, hvor han møder en masse forskellige dyrearter, både farlige og ufarlige, og hvor Saï langsomt begynder at forstå, hvad det kræver for at overleve i naturen. Han må finde en flok af sin egen art, men hvor er de? 

Naturfilmen kan sammenlignes med andre familievenlige film som Tigerbrødre (2004) samt ’Bjørnen’ (1988) og Pigen og ræven (2007) af Jean-Jacques Annaud. Ikke blot er de alle fransk-producerede, de har også dyr i centrale roller uden at være hverken animation eller dokumentarfilm.

Filmens anden hovedrolle finder man i regnskoven i Amazonas, der er verdens største af sin slags. Det sydamerikanske junglelandskab fylder tæt på syv millioner km2 og dækker områder i ni forskellige lande.

'Amazonia' byder med andre ord på en kæmpe udfordring for den lille filmabe. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (11 votes)
3.6
3.6

Instruktør

Instruktører

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Amazonia' er et rigtigt godt bud på en børnefilm, der både er sød, spændende, overraskende og fortæller en fascinerende om regnskovens fantastiske dyre- og planteliv." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Billederne er bjergtagende, og kapucinerabernes tilsyneladende evne til at agere er imponerende [...] Men alt dette til trods har filmen svært ved at bevare sin spænding gennem 80 minutter." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] både et ungt og et modent publikum vil få præsenteret naturskønne billeder i en lind strøm [...] - dog alt sammen eksekveret i et meditativt og lettere søvnigt tempo." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Imponerende er det at opleve de storslåede billeder folde sig ud i 3D, men mindre kan gøre det. Filmens problem er, at den ikke formår at fortælle en spændende historie." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Med sin (næsten) naturtro handling, fantastiske kamerateknik, sobre naturtilgang og enkle storhed er 'Amazonia' en sjælden og stærk oplevelse for alle aldersklasser." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Regnskoven er truet, men junglehjertet lever stærkt. Du skal se denne film, få respekt for naturen og sætte pris på, at Amazonia findes." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ole

Flotte scener og fantastiske effekter og naturscener, men ikke en spændende film.

Miss Bella

Jeg ved ikke hvad jeg skal bedømme, men flot virken den og min dreng syntes godt om traileren...

Andersuser/824396

Der er masser af smukke stemninger og landskaber, men også uhygge for de mindste. Efter en lidt langsom start bliver man draget ind i den eventyrlige fortælling om den lille, dresserede abe som lærer at leve sammen med sine artsfæller i naturen.

Efter at have set masser af animerede film på det sidste er det dejligt at opleve at den virkelige verden kan være mindst lige så eventyrlig og farverig som fantasien.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter