Cookie- og Privatlivspolitik

Alle for to

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
31.01.2013
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Alle for to
|

De fire barndomsvenner fra 'Alle for én' er spredt for alle vinde.

Martin er ikke længere en del af firkløveret, mens Nikolai (Jonatan Spang) er på prøveløsladelse og vil starte på en frisk.

Brødrene Ralf (Mick Øgendahl) og Timo (Rasmus Bjerg) planlægger et kup, der i bedste Olsen Banden-stil involverer usaltet smør, en slankekur og et stykke snor.

Nikolai er af kommunen blevet indlogeret i et meget belastet område, hvor han umuligt kan invitere sin nye date, Ane, med hjem. Men da Ralf og Timos usandsynlige kup rent faktisk lykkes, øjner Nikolai chancen for at låne penge til en ny lejlighed.

Men da de alle tre bliver snydt af bankdirektøren William Lynge, må de stå sammen om et nyt kup - ligesom "i gamle dage".

I efterfølgeren til succeskomedien 'Alle for én' (2011) genforenes de ikke altid lige smarte småforbrydere i skikkelse af Mick Øgendahl, Rasmus Bjerg og Jonatan Spang.

Kim Bodnia slutter sig til filmens rollebesætning som den kalkulerende Lynge, og på manuskriptsiden har Mick Øgendahl fået kvalificeret assistance af instruktør og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen (Adams æbler).

'Alle for to' er instrueret af Rasmus Heide, der også stod bag den første film.

Mikkel Munch-Fals interviewer Mick Øgendahl og instruktør Rasmus Heide - se klip

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1162 votes)
4.6
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Udover at lade Anders Thomas Jensen skrive en endnu større del af manuskriptet næste gang, vil jeg anbefale, at man tør gå planken ud og satser på en smallere form for humor. Det ville gøre filmen mere morsom..." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... et par sporadisk vellykkede stand up-jokes opvejer ikke en konsekvent mangel på filmiske kvaliteter i alt fra de kedelige billeder til de decideret sjuskede sidehistorier og biroller." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... rigtig sjovt eller skarpt bliver det aldrig. Dertil er indsatserne simpelthen for slatne hele vejen rundt. Men synes man, at skøre grimasser, babylort, bare patter og mandestrip er topmålet af dansk humor anno 2013, vil man sikkert more sige." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Anders Thomas Jensen er ellers blevet indkaldt for at skabe mere tyngde i manuskriptet, men filmen er kun blevet tung i røven. Derimod er den ualmindeligt tynd i toppen - der er ikke engang åndfuldheder nok til at sprede sig som fesent hentehår over den hjerneløse pruttekomedie." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Alle for én' blev trods sine indlysende mangler en massiv publikumsuccess, og uden at man bliver svimmel af kvalitetsniveauet, er 'Alle for to' på alle måder en bedre komedie." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simon

Alle for 2 er en tynd men sjov film, dog synes jeg at 1 var klart bedre da den havde noget mere dybte...:)

gitte

Sindssyg sjov film. Var ved at tisse i bukserne af grin

Michael Scheldeuser/274640

Rigtig fed humor den kan ihvertfald anbefales andre at få et godt grin med på vejen.
De gør det rigtig godt de skuespillere. Fedt. Den var meget bedre end alle for 1..flot film.

Christian høj

Det er en rigtig familie film kan straks anbefale at tage ud i biografen og se Alle For To på en kedelig dag for at ha et godt grin :-)

Lea

Kan anbefale at tage ind og se Alle for to, da den er lige så grineren som den første! Genial film, med nogle seje og komiske skuespiller;) (Især Mick Øgendahl)

Mads

Det er nok, den sjoveste film jeg har set indtil videre. Jeg synes helt klart den, skal komme en 3'er. Den er et godt grin for alle, jeg tror at selv dem på 8-9. Ville få et godt grin!;-)

Renida

Super sjov. Humoren sidder i skabet. Mere er der ikke at sige.

Gabriel

GLÆDER MIG TIL EN 3`er

Camilla

Så den med hele familien fra 7 år og til 17 år og alle elskede den. Den er plat på den fede måde, man griner og kryber ikke tær.
De voksne var alle godt underholdt og børnene/teenagerne elskede den, sjov sjov fil,

susanneuser/524914

Hvis du er til god dansk plat humor. Blå mænd er rigtig sjov, alle for en er rigtig sjov, og denne er mega grineren. Jeg kan ikke huske hvornår vi alle har grinet så meget. Super dejligt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.