Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

All the Money in the World

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
01.02.2018
| |
2 timer 12 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
All the Money in the World
|
Versioner: se alle
2D, Supreme, Babybio, Seniorbio
|

Filmen 'All the Money in the World' bygger på autentiske begivenheder og handler om kidnapningen af rigmanden J. Paul Gettys barnebarn.

Kidnapperne kræver en betragtelig løsesum, men selvom Getty er verdens rigeste, med en formue langt over en mia. dollars, afholder han sig fra at betale. Det får den desperate mor til den kidnappede til at tage sagen i egen hånd, og sammen med forhandlingseksperten Fletcher Chase forsøger hun at overtale sin stædige svigerfar til at købe sønnen fri.

’All the Money in the World’ er et spændingsdrama af den anerkendte instruktør, Ridley Scott, og filmen blander sin kidnapningshistorie med et menneskeligt portræt af rigdommens karakter.

Rollen som den nærige Paul Getty spilles af Christopher Plummer, der overtog tjansen, efter Kevin Spacey blev klippet ud pga. anklager om seksuelle overgreb.

Bogen ’Painfully Rich’ af John Pearson ligger til grund for plottet i filmen, der godt nok tager udgangspunkt i virkeligheden, men er dramatiseret. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (78 votes)
4.3
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Resultatet er blevet en spændingsfilm, der langt hen ad vejen står lige så meget i stampe som efterforskningen af kidnapningen ..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... 88-årige Plummer [er] det bedste ved filmen." (Henning Høeg)

  • Filmland P1

    "Der er noget utrolig ubesværet over den måde, Scott kan sende os tilbage til en fattig syditaliensk landsby i 1973 til en flok snavsede gangstere, der sveder så det næsten kan lugtes ud gennem lærredet." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Det er lidt af et mirakel, at Scotts thriller landede på begge ben og står tilbage som et veludført og velspillet eksempel på en god gammeldags spændingsfilm." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "... vi [ser] en særdeles overbevisende Christopher Plummer ..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Plummer [er] det bedste ved filmen. Den 88-årige kapacitet har både alderen og fysikken til at spille Getty." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Tenna

Dramatisk film om den situation de færreste af os forstår...
at være velhavende, men i det dillema at skulle afgøre om det er bedst at betale en løsesum eller ej!

S. Rico

Der bliver talt meget om Christopher Plummers super præstation som den stenrige og mega nærige milliardær J.P. Getty. Men det er også værd at fremhæve Michelle Williams, der tilpas underspillet viser os en mor, der er rimelig hård på overfladen, men selvfølgelig voldsomt påvirket af, at hendes søn er blevet bortført. Skuespillet er generelt af meget højt niveau, og man mærker både unge Charlie Plummer (der spiller J.P. Gettys barnebarn) samt hans fangevogter Cinquanta, der lidt mod sin vilje kommer til at sympatisere med sin fange. Selv Mark Wahlberg er udmærket og ikke så action-agtig, som man ellers kunne forvente i en rolle, hvor han skal spille rollen som den handlekraftige agent Fletcher Chase.

Det hjælper selvfølgelig også på filmoplevelsen, at der er tale om en både interessant og spændende historie. Filmen er lang, men tiden går hurtigt, da man undervejs bevæger sig mange forskellige steder hen. Ridley Scotts gør som altid brug af ekstrem flotte locations og production designs. Hans skiftende fortællergreb er også med til at holde fast i sit publikum - dog uden at det på noget tidspunkt bliver neglebiddende spændende.

Jan Engel

Filmen er en vellykket blanding af interessante menneskeportrætter og et medrivende handlingsforløb.

Hovedkaraktererne repræsenterer meget forskellige typer mennesker, og skuespillerne udfylder dem fint på hver sin måde, især Christopher Plummer.

God filmoplevelse baseret på en begivenhed, som man kender så godt men først nu ser detaljerne på.

Another nerd

jeg vidste ikke noget om den rigtige historie andet end hvad traileren og synopsen viste så jeg havde gaven ikke at vide hvad der ville ske. Så jeg var positivt overrasket over nogen gode twist som man ellers ikke ville se i en film bygget på autentiske begivenheder.

All the money in the world er en drama afhænig af gode skuespillere og heldigvis gjorde de et godt job. nogen ukendte ansigter for mig som Charlie plummer som Paul Getty og Romain Duris som kidnapperen cinquanta. også de kendte som Mark wahlberg og Cristoper Plummer. Michelle Willams var lidt svag nogen gange, men det bliver reddet af Cristoper plummer som paul getty.

Cristoper Plummer er ligsom Anthony Hopkins i silence of the lambs På hvordan han ikke er så meget med så er han bare så god at han stjæler vær eneste scene ham er med i. scenerne virker ekstra godt på grund af den stærke atmosfære inde i Paul Gettys mansion med alle de stærke skygger. Så Ridley scott gjorde også et godt job selv vis det historisk drama er ikke nemmeste sted at være kreativ.

det er ikke den mest spændende historie nogensinde(især de første 20 minutter), men jeg synes det var interessant med alle de fiktive kidnapninger i film og bøger virkelig sker i virkeligheden og personen som kun går op i penge (joakim von and kommer i tanke) rentfaktisk også er tættere på virkelighed en man skulle tro.

Kristianuser/21394

Filmen bygger på autentiske begivenheder fra 70’erne, og omhandler kidnapningen af den daværende rigeste mand J. Paul Gettys barnebarn. ‘All the Money in the World’ er dermed et sandt gidselsdrama, hvor der tages god tid til at fortælle hele historien. Man er således inviteret med i fortiden, og følger naturligvis også filmens nutidige historie.

Ridley Scott er manden bag filmen, og han får følgeskab på skuespillerfronten af blandt andre Michelle Williams, Mark Wahlberg og Christopher Plummer. Sidstnævnte blev tilføjet til rollelisten, da filmen reelt set var færdigfilmet. Dette skyldes, at filmens oprindelige J. Paul Getty blev spillet af Kevin Spacey, men grundet sexanklagerne mod ham, blev Plummer altså tilføjet og genindspillede således alle scenerne, som Spacey i første omgang havde medvirket i. Dette har resulteret i en Oscar-nominering for bedste mandlige birolle. Fortjent, men lidt en vild historie..

Personligt er jeg ret stor fan af denne film. Ridley Scott tager sig rigtig god tid til at fortælle historien, og dette på en langsommelig, men alligevel spændende og dragende måde. Alle medvirkende leverer et stabilt stykke arbejde - lige fra skurkene til heltene.

Der bliver desværre ikke lavet ret mange af denne slags film længere, så hvis du - ligesom jeg - savner og hungrer efter gode, gammeldags film i dramagenren, må du ikke snyde dig selv for en tur i biografmørket. Nogen mener, den er kedelig og for lang, men så har de bare ikke sat tid af til en god historiefortælling, hvor der ikke er tjubang fra start til slut. Jeg indrømmer, at sidste halvdel af filmen er bedre end første, men det betyder absolut ikke, at starten er dårlig. Tværtimod.

Jeg synes faktisk, at ‘All the Money in the World’ er britens bedste siden ‘American Gangster’ fra 2007 - og han har altså lavet 9 film i denne periode. Filmen får 5 stjerner herfra.

Nils

All the Money in the World er så endnu en film der er baseret på virkelige begivenheder … og ovenikøbet en film der er nomineret til en Oscar her i 2018 (Christopher Plummer for bedste mandlige birolle). En rolle som Plummer overtog, via genindspilning af de scener af de scener han var med i, efter at Kevin Spacey røg i #MeToo-fælden. Hvor tæt virkeligheden kommer på filmens handling har jeg ingen idé om. Jeg var otte år de begivenhederne fandt sted, og har kun hørt ganske lidt om sagen. Jeg synes dog at det er på tide at Hollywood får fingeren ud, og finder på noget nyt fremfor at blive ved med at basere deres film på virkelige begivenheder. Specielt når vi snakker begivenheder der har fundet sted indenfor de seneste 100 år eller så. Med mindre man er i stand til at tilføje begivenheder noget nyt eller som Tarantino fx gør det i Inglorius Basterds, at twiste historien og gøre filmen kontrafaktisk, er det ved at for billigt at basere sin film “på virkelige begivenheder” … gaaab!

John (Paul Getty III), som er barnebarn af oliemagnaten J Paul Getty, er på ferie i Italien. Han er en lidt for modig teenager, og er ude for at kigge på ludere i Roms mindre pæne kvarterer. Han bliver passet op af et Folkevognrugbrød, bliver skubbet ind i bilen og bliver dermed kidnappet og kørt til en gård langt ude på landet. Kidnapperne kræver i første omgang 17 millioner dollar for at frigive ham. Johns mor har ingen penge, og har intet andet valg end at gå til sin svigerfar, som er verdens, på det tidspunkt, rigeste … men desværre samtidig nærigste mand …

Vurdering
Lad det være sagt med det samme, den første time af All the Money in the World føles som en lang ørkenvandring. Der sker så godt som intet, og det der sker, sker i nærmest i slo-mo. Der bliver spillet totalt uden nerve, og absolut intet som helst spændingsniveau bliver bygget op! Den sidste times tid kommer der en my mere fart over feltet … men hvor blev alle actionsekvenserne som vi så i traileren af?

De italienske kidnappere, og i det hele taget den italienske del af castet, spiller som om de ikke gider. Det skal se ud som om vi befinder os i mafialand (altså i det sydlige Italien), det gør vi så muligvis også. Men på mig virker det som at “skuespillerne” er kommet direkte ind fra gaden, og så uden nogen form for instruktion blot har liret deres dialog af, og det er så det. Det virker nærmest apatisk og totalt elendigt. Jeg har en følelse af at den aldrende Ridley mener at han virkelig har ramt hvorledes italienere i det kriminelle miljø taler og opfører sig. Han kan vel have ret, hvad ved jeg, men jeg håber at han tager fejl. I modsat fald bliver jeg aldrig mafioso … det overlever jeg så nok :D Egentlig synes jeg hverken at Michelle Williams eller Mark Wahlberg klarer sig ret meget bedre end de italienske “statister”, hvilket man absolut burde have forventet. Charlie Plummer (John Paul Getty III) og Christopher Plummer (J. Paul Getty), som rigtignok er i familie i virkeligheden, klarer skærerne væsentligt bedre. Christopher Plummer får dog ikke Oscaren for sin birollepræstation.

Musikken er faktisk fraværende i store dele af filmen. Og i de momenter i filmen hvor der rent faktisk er musik (lydtapeter), virker det temmeligt halvhjertet og “stock-music”-agtigt. Altså ikke noget at råbe hurra for på den front heller. Filmarbejdet er hæderligt, men intet ud over hvad man forvente af en mellemstor Hollywoodproduktion anno 2017.

Det er virkelig gået tilbage for Ridley Scott, instruktøren bag fantastiske film som Alien, Blade Runner, Thelma & Louise, Gladiator, Black Hawk Down og The Martian. Nu hvor han rundet de 80, er der ingen der vil ser skævt til ham, hvis han skulle vælge at gå på pension ;)

Konklusion – All the Money in the World
Mamma Mia, det var godt nok 132 lange minutter vi var vidne til her. All the Money in the World får 2 stjerner. Med sådan en start på 2018, må resten af året blive kanon :) Jeg sætter min lid til ugerne op til, og efter, Oscar Night (natten til den 5. marts) bliver supergode!

blog.nilsbuch.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.