Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Alice i Eventyrland: Bag spejlet

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk stemning. Den indeholder scener med truende væsner, farefulde situationer og uhyggelige forvandlinger. Da filmen kun indeholder få rolige passager imellem de lange dramatiske optrin, vurderes det at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
26.05.2016
| |
1 time 53 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Alice Through the Looking Glass
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio 2D, Seniorbio 2D
|

I den farverige ’Alice i Eventyrland: Bag spejlet’ vender Alice tilbage til London efter at have tilbragt tre år på havet.

Hun er fuld af ideer til et nyt togt, men hendes planer knuses af de høje herrer i bestyrelsen, der ikke mener at det passer sig for en ung kvinde at styre sit eget skib. Samtidig finder kålormen, der nu er blevet til en sommerfugl, Alice.

De tager sammen til det magiske Eventyrland, hvor meget har ændret sig siden sidst. Det står slemt til med den gale hattemager, som om muligt er blevet endnu mere skør. Alle hans venner er dybt bekymrede for ham, og anført af den hvide dronning bliver Alice sendt ud på en redningsmission, der bl.a. involverer tidsrejser.

Eventyrfilmen er en fortsættelse til den succesrige Alice i Eventyrland, og begge film er baseret på bøgerne af Lewis Carroll. Alan Rickman lægger stemme til den blå kålorm, hvilket blev skuespillerens sidste filmrolle.

’Alice i Eventyrland: Bag spejlet’ er instrueret af James Bobin, som tidligere har stået bag The Muppets, mens Tim Burton, der iscenesatte den første film, producerer. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (429 votes)
4.5
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en forskruet og forvirret film. Ingen virker til at have en tro på, at stoffet kan bære, uden der hele tiden bliver budt over, og på den baggrund bliver eventyret til lidt af et mareridt." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... selvom skuespillet og manuskriptet til tider er fyldt med huller, så er meningen god, og filmen er (trods alt) en fin æstetisk oplevelse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... holdt man af etterens fortolkning af universet, vil man givetvis også føle sig moderat underholdt her." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Effekterne i 'Alice i Eventyrland: Bag spejlet' er storslåede, og særligt den grundige konstruktion af Tidens hjem er forrygende." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... instruktør James Bobin fortynder fablen til et Disney-karneval med skøre figurer, der er mere søde end syrede." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Historien hænger udmærket sammen, og vist er Mia Wasikowska fyldt 26, men hun er stadig en fremragende Alice." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Alice i Eventyrland (2010) blev instrueret af Tim Burton og billederne var præcis så eventyrlige, som man kunne have forventet fra den kant.

Desværre var historien ikke noget særligt - man valgte at gøre Alice ældre og sende hende tilbage til "Wonderland" med hukommelsestab - midt i hendes overgang fra barn til voksen, lige før en arrangeret forlovelse. Hendes oplevelser gjorde hende moden til at turde sige nej - men jeg forventede mig lidt mere af Burton, end flotte billeder og Depp i endnu en tosset og farverig rolle. Fantasifulde billeder trak det dog op til 7/10.

Da Disney valgte at lave en efterfølger, uden Burton (som dog stadig står som producer), så var mine forventninger ret lave - og de blev ikke større af lunkne anmeldelser.

Det er måske derfor at jeg faktisk blev positivt overrasket. Visuelt er filmen lige så flot, som Burtons udgave - og plotmæssigt er vi på samme spor, ung pige er sin egen chef - og kæmper for at forblive herre over sit eget liv.

Persongalleriet er meget det samme, fra den første film - denne gang med en knap så gal hattemager. Det er istedet for Sacha Baron Cohen, som personificerer tiden, som står for galskaben og Helene Bonham Carter er som sædvanlig en fornøjelse at opleve.

Instruktøren, James Bobin, er mest kendt fra Muppets og Da Ali G Show - og imponerer ved at lave en film på højde med Burtons.

Jeg havde forventet langt mindre, og måske netop derfor lander jeg på 7/10 og 4/6

Julie

Og med det mener jeg specielt i åbningsscenerne, hvor Alice får sagt mange kliche replikker som fx. "I think our job here is done" det var nærmest helt cringe agtigt.

Når det er sagt så synes jeg resten af filmen er ok og jeg kunne specielt godt lide, da tiden kommer og besøger "the tea party" og der bare bliver lavet helt vildt mange jokes og ordspil omkring tid.

Filmen var ellers lidt tam i handlingen.

Jakob P.

Alice i eventyrland 2 får 4 stjerner af Anmelderen ****

Jeg havde ikke set den første Alice i Eventyrland, men i og med at denne efterfølger næsten er en selvstændig film, så var det bestemt ikke et minus at jeg ikke havde set den første film. Jeg havde absolut ingen forventninger, og heldigvis blev jeg positiv overrasket, og fik mig en rigtig god oplevelse. I dette tilfælde må jeg altså fremhæve Johnny Depp, for han er godt nok en haj til at spille de der mærkelige, skæve og udfordrende roller, og her i Alice i eventyrland 2 gør han det rigtig godt. En ting som er vigtig i denne sammenhæng, er at man skal kunne give slip på al sund fornuft og logik, og så bare sætte sig ned i biografsædet og nyde at blive taget væk i et eventyr hvor den normale verdens regler ikke gælder.

Efter 3 år på havet som kaptajn på det skib som hun har arvet fra hendes far, vender Alice (Mia Wasikowaka) tilbage til London, og har umiddelbart en masse god ideer til at nyt krydstogt. Men næsten alle medlemmer af bestyrelsen har besluttet, at det ikke passer til en ung kvinde at styre hendes eget skib, og hendes planer bliver derfor manet til jorden. Samtidig bliver Alice fundet af kålormen fra eventyrland, som nu er blevet til en sommerfugl. De tager sammen til Eventyrland, hvor meget tilsyneladende har ændret sig siden sidst hun var der. Hattemageren er blevet mere skør end han plejer at være, og alle hans venner er bekymrede for ham, og Alice bliver valgt til at prøve at hjælpe ham. Den hjælp som hattemageren umddelbart har brug for, er betydelig større end forventet. Alice er nødsaget til at opsøge Fader Tid, og spørge ham om hun må låne kronosfæren, og så er eventyret i gang for fuld styrke.

Dette er et rigtigt eventyr, fuldt med alle mulige skøre ting, som slet ingen mening giver i den virkelige verden. Det er herligt! Jeg blev forført at den udmærkede historie som er i denne film, om Alice som smider alt hvad hun har i hænderne for at hjælpe hendes ven i Eventyrland. Historien er fortryllende, men ikke så mørk og dyster som forventet, og så handler den egentlig om de mest basale og vigtige ting som venskab, mod og ærlighed. Historien er god, spændende og virkelig underholdende. Handlingen er derefter og virkelig værd at følge med i, og man bliver mere og mere suget ind i den jo mere at filmen ruller hen over skærmen. Skuespillerne gør det rigtig godt, alle er godt inde i deres roller og leverer et selvsikkert stykke arbejde, man glemmer at det er skuespillere som bare spiller nogle roller. Så de gør det rigtig godt. Tempoet veksler mellem stille stunder og hæsblæsende scener, og der er også plads til et par enkelte scener hvor tiden nærmest står stille. Rytmen er god og jævn, og scenerne er generelt godt sammensat, og dette sikrer derved en god og sikker rytme hele vejen igennem filmen uden at man keder sig.

Aia

En okay, men meget forudsigelig film.

Amanda

Alice in Wonderland er en af mine ynglingsfilm, og derfor var jeg så glad, da jeg hørte der ville komme en efterfølger. Dog havde jeg ikke forventet, at den vil være så skuffende. Animationen er sygt dårligt lavet, fx når Alice i starten af filmen kæmper på sit liv ude på det åbne hav. Historien er i sig selv er ikke speciel god, og hvis jeg skal være helt ærlig, minder filmen mere om et ekstra forsøg på at tjene flere penge, end at viderefortælle Alices historie. Hvis man skal sige noget positivt om filmen, skulle det være tøjet - men det er også det eneste.

annette bøjeuser/60883

Har fået meget blandede anmeldelser, gik derfor ind til filmen med lave forventninger. Kom beriget ud igen - bedre end 1'eren, men smag og behag er jo forskellig. 3 D fungerer fint!

ALEX

Den anden live-action Alice i eventyrland, er en tilstrækkelig underholdende film, men ikke mere end det. Der er nogle sjove jokes, og en ok underholdende handling, som dog måske føles lidt forced i starten. Der ikke rigtig noget udeståenden, hverken på efekt eller præstation basis. Effekterne er hverken absurd ringe, eller som at høre engle synge. Dog vil jeg sige at Johnny Deep og ham der spiller tiden, spille meget godt. Alice er endnu en gang meget decent.

Desværre får vi måske ikke så meget deep som håbet, men man får nogle uhyrlige morsomme grin i løbet af filmen. Det bare en film man ikke skal tænke så meget over, men er en hyggelig underholdningsfilm. Filmen kommer også ud i nogle vigtige budskaber, og har sine søde øjeblikke.

Så en hyggelig sjov film, der er god underholdning, men ikke den vildt store filmkunst. Jeg vil anbefale at se den, if you want a good time ;-P!

Er helt nede med de jokes!

maiuser/505959

havde ikke særlig store forventninger,men et eventyr kan man vel altid se. Det var overvældende godt spillet,flotte scener, og virkelig god historie som hang godt sammen. Temmelig filosofisk om tiden, som var personificeret, og tanker om hvad der er vigtigt at bruge sin tid til,om hvilken betydning det har,hvad man gjorde i fortiden,og hvad man gør lige nu.
Nærmest et spirituelt eventyr.
Jeg kedede mig ikke et sekund.Kan varmt anbefales både til børn og voksne.

Movie-fanatic

Jeg havde forventet "det værst tænkeligt scenarium", et totalt ligegyldig og kunstigt oppustet lagkageshow!

Blev dog yderst behageligt overrasket! Ideen om at redde "The Mad Hatters" forstand, er opfindsom og helt i lød med det skrevne forlæg! Sasha Baron (alias skønne Ali G) udfylder rollen som "tiden" fyldestgørende og lige så sort som resten af universet: ) Jeg var underholdt BIG TIME, og så længe manuskripterne er så gode, må serien skam gerne fortsætte!

Alle skuespillere gør deres yderste, i det farverige og skøre univers - og de indledende og afsluttende "tilbage til virkeligheden" shots der er, er mindst lige så smukt filmet og pragtfuldt genskabt!

Marta

Sikke en skuffelse! Jeg kunne rigtig godt lide den første film, men den her er bare kedelig. Skuespillere, med undtagelsen af Helena Bonham-Carter, er bare skygger af dem selv og Sacha Baron Cohen kan ikke redde filmen. Ærgerligt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter