Cookie- og Privatlivspolitik

About Time

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen er fortalt i et roligt tempo og har en varm grundtone. Den indeholder dog enkelte scener af lettere dramatisk karakter, hvor man blandt andet ser en kvinde, der forulykker i sin bil. Denne scene ses et par gange, blandt andet i slow motion, og der fokuseres efterfølgende på hendes skader. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende for de yngste under syv år

Se mere på medierådet.dk
10.10.2013
| |
2 timer 3 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
About Time
|

I 'About Time' er Tim en tilsyneladende almindelig ung, britisk mand. Men da han fylder 21 år, afslører hans far, at alle mændene i familien har evnen til at rejse i tiden.

De kan ikke ændre historiens gang, men de kan ændre, hvad der sker og vil ske i deres liv. Efter den naturlige  benægtende reaktion, forsøger Tim selv at afprøve egenskaben. Første tidsrejse går tilbage til den nytårsfest, hvor han burde have kysset den søde, men ulykkelige pige ved siden af.

Dernæst bliver Tims mål mere konkret: Han vil skaffe sig en kæreste. Dette viser sig dog sværere end som så, for hver gang han ændrer noget i fortiden, risikerer han at vende tilbage til en helt anden nutid, end han havde troet.

Kombinationen af romantik, komedie og science fiction gør 'About Time' til en anderledes film. Sci-fi-elementet er dog nedtonet til fordel for karakterernes relationer og udvikling.

Den ukuelige Tim spilles af Domhnall Gleeson, hans kærlige far (og bordtenniskonkurrent) spilles af Bill Nighy, og de to kunne begge ses i 'Harry Potter og Dødsregalierne - del 1' (2010). Rachel McAdams, der har spillet med i flere romantiske komedier, bl.a. 'Midnight in Paris', har rollen som Tims store kærlighed, Mary.

'About Time' er instrueret af genremesteren Richard Curtis. Han har stået bag 'Love Actually' (2003) samt skrevet manuskripter til bl.a. 'Fire bryllupper og en begravelse' (1994), 'Notting Hill' (1999) og 'Bridget Jones' dagbog' (2001).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (169 votes)
4.5
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'About Time' er sød og ukompliceret." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "En morale bøjet i sukkerrør og en historie så overskudsagtig, at selv Bubber ville ligne en humørsyg teenager i selskabet." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] en grundlæggende yderst ordinær (og alenlang) kærlighedshistorie." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] i filmens bedste passager sidder man og både griner og græder, som var man hypnotiseret af hans [Richard Curtis] charme." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'About Time' er ikke rigtig sjov, ikke rigtig romantisk og ikke rigtig klog." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "About Time kunne være tættere skåret, og det ville muligvis have klædt Tim Lake at beskæftige sig mere med de store problemer i tiden og historien." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mereteuser/342766

Jeg elsker "Notting Hill" og den slags romantiske komedier, så jeg havde faktisk okay gode forventninger til denne film, selvom hele tidsrejsetanken lød lidt besynderlig. Men jeg blev desværre skuffet over filmen - og egentlig ikke pga. tidsrejsehalløjet, for det fungerede faktisk ganske fint.

Men filmen var bare ikke gennemført på noget som helst parameter. Den var ikke rigtigt romantisk, ikke rigtig sjov, ikke rigtig lærerig. Den var bare lang.

Det skal siges, at den første halve time var rigtig god, men derefter gik det desværre nedad bakke, og til sidst blev pointen bøjet så meget i neon, at det nærmest ikke var til at holde ud. De stærkeste film er jo dem, hvor man ikke behøver at skrive/sige pointen direkte, men hvor scenerne er stærke nok til, at pointen helt ubemærket glider ind under huden på én, så det er umuligt at sidde uberørt tilbage. En sådan film er denne desværre ikke. Overhovedet.

Benedikteuser/936370

"About time" er den sødeste film jeg længe har set! Den er rigtig varm og samtidig også meget sjov. Budskabet er også rigtig fint

Tinauser/160178

Tankevækkende film og meget følsom film synes jeg. Jeg kan anbefale at se den. Havde min datter på 13 år med inde og se den.

anja

Jeg syntes det er en super godt film. Med meget humor. Undre mig over den har fået så dårlige anvendelser

Maria

Den kan anbefales for især piger! den har et godt budskab, noget man tænker over længe efter man har set filmen!! Jeg var meget positivt overrasket. God handling, gode skuespillere og meget sød historie.

Thomas

En rigtig god film. Godt skruet sammen. Sjov,romantisk og alvorlig på samme tid. Får en til at tænke over livet.

Jeppe

'About Time' er en sukkersød romantisk komedie, som vil falde i mange pigers smag, inklusiv mig selv. Kan du lide Richard Curtis film, så bliver du med garanti underholdt!

http://filmpuls.dk/filmanmeldelse-about-time/

Læs filmanmeldelser på www.filmpuls.dk

Rebeccauser/13484

En rigtig sød og underholdende film, med mange sjove klip der bringer smil på læben og latter i stor stil frem..
En hjertevarm film, med blanding af både komik, romantik og sci-fi.. Bestemt ikke kun en "tøsefilm" :)

Uden tvivl - VÆRD AT SE!

Jeg giver den 5 ud af 5 stjerner! :)

Heidi

Jeg forventede en rigtig cheasy romantisk komedie, fordi jeg synes det er sådan den er blevet markedsført. Men som de andre film Richard Curtis står bag, var About Time meget mere end det. Meget mere.

Det lyder helt absurd og bizart, det her med tidsrejserne, men det fungerer. Hovedrollerne er fantastiske, og Domnhall Gleeson er perfekt og tåkrummende pinligt. Jeg kan varmt anbefale filmen.

Hazel

Fuldstændig enig, den indeholder noget mindre overfladisk end andre romantiske komedier :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.