'3096 dage' handler om Natascha Kampuschs otte år lange fangeskab. Om morgenen den 2. marts 1998 forsvinder den 10-årige østrigske pige på vej til skole.
Otte år senere dukker hun pludselig op og kan fortælle en rystende historie. Hun har de sidste 3096 dage levet i fangenskab hos kommunikationsteknikeren Wolfgang Priklopil i en kælder særligt konstrueret til formålet.
Instruktøren Sherry Hormann var i 2009 biografaktuel med dramaet ’Ørkenblomst’, der behandlede et andet ubehageligt emne, nemlig omskæring af somaliske kvinder.
’3096 dage’ behandler en af nyere tids mest chokerende og mediebevågne kidnapninger. Dramaet er baseret på Kampuschs selvbiografi, der blev udgivet i september 2010, og i de store roller ses danske Thure Lindhardt som kidnapperen Priklopil samt Antonia Campbell-Hughes (Albert Nobbs) som offeret Kampusch.
Super god film. Man for lidt et indblik i hvordan det må have været for den unge Kampuschs i løbet af hendes næsten 10 års mareridt.
En okay historie men ville også sige at den kan være for langt, en ond film på mange måder
Skræmmende film hvor man får indblik i Natascha's mareridt.
Især en scene gjorde indtryk på mig. Der hvor Natascha spilles af en lille pige - kameraet går helt tæt på, hun græder og tigger om hjælp - der blev jeg ramt helt ind i mit hjerte.
Jeg vil læse bogen - jeg vil da helt sikkert opleve en mere dyb beskrivelse af hendes fangenskab.
Når man tænker på at det er hendes egen historie, så synes jeg instruktøren har gjort et godt arbejde. Filmen var gribende, men også i nogle enkelte scener hvor man troede der skulle ske det, men der skete det samme igen. Der kunne instruktøren gøre et scoop og gribe scenerne som de kom hen af vejen.
Godt valgt at vælge to skuespillere, en hvor Natascha Kampusch som ung, og en hvor hun har tabt sig under den lange fangeskab.
Synes ikke at filmen er nok inspiration, men man bør også læse bogen. Så får man det hele med.
En gribende historie med visse mangler, dog med god lyd og interesse i hendes fangeskab.
Filmen er voldsom uhyggelig specielt det at den bygger på en sand historie. Thure Lindhardt spiller fremragende som den psykopatiske kidnapper. En film som jeg også tænkte meget på efterfølgende. Filmen er ikke voldsom dyb.. Man venter meget på hvornår hun slipper fri.. Trine Dyrholm spiller Nataschas mor, hendes engelsk i serien virker direkte komisk og jeg tænkte på om det var synkroniseret. Filmen ville måske virke mere autentisk hvis de talte original sproget (tysk)
Rigtig god film, dog blev der klippet lidt for meget i den. Jeg har læst bogen og det tror jeg, har været en fordel.
Denne film er med i den kategori som hedder: fantastiske film jeg aldrig vil se igen.
Den er så gribende, jeg sad og ville ønske at jeg kunne give lille Natascha et knus. Jeg har læst bogen og vidste en del at det der ville komme, men da filmen blev lavet stod hun frem og sagde at voldtægt scenen skulle med fordi det faktisk var sket.
Jeg kan kun anbefale denne film men vær opmærksom på den giver lyst til at give alle børn en stort knus og fortælle dem at de er vigtige og at der er nogen der elsker dem.
Jeg følte bestemt ubehag ved at se denne film. Jeg følte lede, jeg følte frustration og sympati.
Det var lige før, filmen krøb ind under huden på mig, men også kun lige før. For hvor meget filmen end bevægede mig, efterlod den mig også med en følelse af en lidt for poleret og flad skildring af historien. Filmen nåede aldrig derhen, hvor det for alvor gjorde ondt. Den var ikke så hudløs, som jeg havde forventet.
Når dét er sagt, må jeg sige, at man ser flot skuespil i filmen, og man indfanges til en vis grad fint af den dystre og desperate stemning. Jeg ville bare ønske, at jeg var blevet fuldstændig opslugt.
En virkelig god og ikke mindst gribende film om hvor grufulde mennesker kan være.
Udadtil en charmerende mand og vellidt, men med en meget dyster side
Med frygt for at filmen ville ende som ”Buried”, hvor hele filmen omhandler en person i et rum, tog jeg ind og så 3096 dage, hvilket hurtigt blev gjort til skamme. Min forudgående kendskab til Natascha Kampuschs 8 rædselsår begrænser sig til den mediedækning der var før, under og efter grulighederne fandt sted.
Filmen er i høj grad båret gennem de flotte skuespillerpræstationer som er hele linjen over, specielt lille og store kampusch som gør filmen meget rørende. Gennem hele filmen kan man ikke stoppe med at tænke på at disse gruligheder rent faktisk har fundet sted, hvilket medfører en klump i halsen under hele filmen. Hvortil det skal siges at filmen er en underholdningsfilm, og ikke en dokumentar, og derfor har filmens relation til denne virkelige hændelse, samt publikums forhold til den virkelige Kampusch i deres samtid også en del af æren for denne film.
Filmens spændingsniveau er stigende gennem hele filmen, og man sidder spændt og venter på dag 3096. Jeg må indrømme at jeg sjældent har oplevet at folk er blevet siddende under alle rolleteksterne, men tror faktisk vi alle var en smule i chok over hvad vi lige havde set. Det er også derfor jeg giver filmen 6 af 6 stjerner, da en film som sætter et så stærkt præg på dets publikum, skal belønnes derefter, taget dens meget mediedækket og virkelige histories indflydelse på filmen i betragtning.
Bruger anmeldelser (24)
Skriv din egen anmeldelse