Filmen ’300: Rise of en Empire’ foregår samtidig med og efter Kong Leonidas og hans 299 ekstremt veltrænede krigere sloges for Spartas ære i ’300’, hvor hele Grækenlands fremtid stod på spil på de omkringliggende have.
Det er her, ’300: Rise of en Empire’ folder sin historie ud, om den græske general Themistokles og hans forsøg på at samle Grækenland og bekæmpe Xerxes og hans invaderende persiske hære.
Themistokles og hans flåde er håbløst underbemandet, men de giver ikke op. Ved hjælp af politik, snu taktik og ikke mindst rå og blodig vold, kæmper de for deres land, liv og frihed.
Som en efterfølger til action-braget ’300’ lægger ’300: Rise of an Empire’ sig stilmæssigt i kølvandet på sin forgænger. Der er skruet helt op for den tegneserie-grafiske vold, og især i 3D lægger man mærke til, hvor ofte kameralinsen rammes af blodsprøjt.
I modsætning til etteren har denne efterfølger derimod en mere kompleks historie, der især sætter fokus på Themistokles’ forhold til Artemisia - den sexede, krigeriske og kvindelige general for den persiske flåde.
Men tag ikke fejl. Dette er og bliver et actionfix i samtlige minutter.
Computerblodet flyder i stride strømme, og historiske fakta bliver groft manipuleret. De mange søslag er en mere forvirrende kamplads, og man skal holde tungen lige i munden for at forstå sammenhængen mellem de to film. Min stenalderhjerne nyder dog stadigvæk, at se hoveder og afskårne lemmer flyve rundt i slowmotion mens havet brænder.
2 stjerner for de fantastiske effekter og flotte fotografering, samt en for Eva Greene.
Ellers var den lidt langtrukken og man havde set det meste før i 300.
Ang 3D
Hvad fanden sker der for at vi bliver spist af med de der ildfluer eller gnister fra et bål som stort set er der hele filmen?
Nå, men jeg skal da se 3 eren også...
Taget i betragtning af hvor succesfuld og god 300 var lavet - ja lige så skuffende var "rise of an empire".
Intet godt skuespil, meget laaaaange, slowmotion scener med alt alt for meget blod og afhuggede lemesdele uden nogen reel grund. Havde det været et par scene, så fred være med det - men man sad tilbage af det nærmeste var ½-delen af filmen der sneglede sig af. Og så fedt/nyskabende/genialt er det altså heller ikke....
I forhold til Mr. Butler i 300, så savnes der i den grad karakter i skuespillerne. Selv dronningen i Sparta var en skygge af sig selv i forhold til sidst hvor hun brillierede :-(
Og så er den slet slet ikke værd at se i 3D. Vent til den kommer på DVD/Blueray hvis du er stor fan af "300" som mig.
Man bliver nødt til at se denne, efter at have set 300. Dog tvivler jeg meget på at den kan leve op til mine forventninger..
Jeg har lige set den og glæden suser stadig rundt i mig.
Den har action og effekter på højt plan, ganske skønt skuespil og en helvedes masse blod.
Jeg er helt høj. Det er den perfekte 2er og ja gennemført til punkt og prikke.
Jeg har set den i 3D hvilket jeg normalt er meget imod, men den er eminent og blev ikke træt i mine øjne som jeg plejer.
Jeg kedede mig ikke i et sekund og jeg overvejer at se den igen i morgen. Så god synes jeg den er. :)
Man skal altid afstemme sine forventninger inden man går ind og ser en 2'er.
Jeg fatter seriøst ikke de folk der forventer at denne 2'er SKAL være bedre end 300 som er mere end 5 år siden.. come on! Tror I også på julemanden....?
Desuden synes jeg den gør det helt perfekt som en 2er, da den i det mindste sætter lidt nye perspektiver på dagsordenen.
Den her skulle trække en ny retning, til trods for at seeren allerede gennem 300 var blevet belært med karaktererne og historien sådan grundlæggende.
Themistokles havde man så bare lige glemt...hvilket jeg var fint tilfreds med, for så havde jeg en fed aften med vild underholdning. Fed film, og gå ind se den hvis du kunne lide 300 - eller hvis du bare kan lide god underholdning.
Var man vild med 300, som jeg var, vil man også elske denne, stilen er helt den samme, filmningen af kampscener med masser af afhuggede lemmer, slowmotion og blod i voldsomme mængder, det bliver bare ikke bedre :-)
Kun fordi vi har set det hele før i 300, får denne ikke top karakter.
300 var i sin tid fornyende med sin visuelle stil. Det var æstetisk vold med vold på og en herlig enkel historie. Nu mange år senere - og efter 4 sæsoner af tv-serien Spartacus - så leverer 300: Rise of an Empire ikke noget nyt på den visuelle side. Det er dog som ventet stadig flot at se på. Og så er den til gengæld lidt fornyende i den fortællermæssige stil. Jeg kan ikke mindes før at have set en film, der både var en prequel, sequel og delvis reboot på én gang. Der er mere historie og mindre action end i den første, hvilket ikke gør mig noget. Jeg blev dog skuffet over, at den pludselig var slut - netop som jeg troede, at NU skulle det endelig slag til at stå. Men den ultra seje og ondskabsfulde Xerxes står desværre i baggrunden i filmen, så vi må nøjes med et par søslag. Det store landslag med Xerxes må derfor vente til en anden god gang. På trods af skuffelsen giver jeg den 4 stjerner, da jeg på intet tidspunkt kunne klage over underholdningsniveauet.
Bruger anmeldelser (55)
Skriv din egen anmeldelse