Cookie- og Privatlivspolitik

22 Jump Street

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en humoristisk og actionpræget grundstemning. Den indeholder flere scener med forfølgelser, kampe og skudepisoder, og hovedfigurerne er ofte i fare. I én scene angribes en af hovedfigurerne af en stor blæksprutte, som springer pludseligt op af en kasse og klæber sig fast til hans ansigt. I en anden scene tages hovedfigurerne til fange, lukkes inde i bagagerummet af en bil, hvorefter de trues med pistoler. Endelig er der afslutningsvis en meget lang forfølgelsesscene, hvor hovedfigurerne er i alvorlig fare. Da filmen ikke indeholder blodig vold og gennemgående forløses positivt og humoristisk, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
19.06.2014
| |
1 time 52 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
22 Jump Street
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

Filmen '22 Jump Street' handler om de to umodne og uprøvede politibetjente Schmidt og Jenko, der reddede dagen, da de gik undercover som high school-elever og fandt frem til en mystisk narkobagmand i filmen 21 Jump Street. Nu hører high school fortiden til, og tiden er kommet til den næste store opgave, der selvfølgelig indebærer, at de unge mænd starter på college. 

Problemet er blot, at omgivelserne byder på en del flere fristelser for makkerparret, der møder nye og mere ligesindede venner på football-holdet og blandt kunstelskerne. Pludseligt må de to venner tage både deres professionelle og private forhold op til overvejelse, mens de forsøger at fange endnu en skurk blandt de intetanende elever. Men kan politistyrkens ældste teenagere finde frem til en moden løsning? 

’21 Jump Street’ var i 2012 en overraskelse, der foruden at indkassere et flot billetsalg også introducerede en af nyere tids mest veloplagte buddy-romancer i form af Channing Tatum og Jonah Hills umage par.

Filmen var inspireret af Johnny Depp-serien ’De unge strissere’ (1987-91), men dyrkede en langt mere plat humor end sit mere polerede forbillede. Den aktuelle fortsættelse tager tråden op med det naturlige skridt i vennernes undercover-uddannelse og skruer samtidig op for såvel rusmidler som skydevåben. Hollywoods nye gyldne instruktørduo, Phil Lord og Christopher Miller, har senest stået bag den succesfulde LEGO-film. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (493 votes)
4.6
4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "I sidste tredjedel af filmen ender parodien på filmklichéerne dog med at køre i samme slags tomgang som en drukfest i fakultetes fredagsbar, men først efter, at man har fået adskillige svedne grin foræret." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Kemien imellem Tatum og Hill er nærmest overnaturligt fed." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] en perlerække af groteske optrin, der måske isoleret set ikke alle er lige geniale, men ikke desto mindre skaber et grinagtigt hele." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "I det hele taget er samspillet mellem Hill og Tatum, der begge har vist at de også kan spille seriøse roller, sjældent velfungerende. De kan begge skeje ud, men de er altid bevidste om hvor de hver især er og hvor resten af filmen er henne." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "Midtvejs taber filmen dog noget af pusten. Den reddes i land af de to hovedrolleindehaveres forrygende energi og kærlige samspil og alle de mange metakommentarer til projektet." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Paradoksalt nok - eller måske helt indlysende? - er det netop filmens ublu leg med fordomme og forventninger, der gør '22 Jump Street' hylende morsom og andet end bare en bleg gentagelse." (Sophie Engberg Sonne)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Tevfik

Kanon fed film :D sad og grinte held tide :)

expendables 3 cant wait

mega sjov en helt igenem underholdene film

Sebastianuser/771973

Hvis man kan lide 21 Jump Street, så vil man med graranti også kunne lide denne. Alle sjove elementer er leveret præcis lige så godt som den første, og man skal være en tør kiks for ikke at grine med.

Patrickuser/688694

En af få film, som har kunne følge op på en fed 1'er. Rigtig mange sjove sekvenser, gennem hele filmen. Jeg kedet mig ikke et eneste sekund! filmen kan anbefales til alle som var vil med nummer ét, samt alle som er til komedier.

Akif

Trenden i film for unge mennesker er efterhånden meget underlivfikserede. Denne film er ingen undtagelse, bare på en usjov, vulgær, plat måde.
Jeg brugte de sidste 20 minutter af filmen til at checke min facebook profil. Det eneste der gjorde at jeg ikke skred, var at jeg var sammen med nogle venner.
Kunne godt have brugt min tid til noget mere fornuftigt, såsom at tælle antallet af myrer i min indkørsel.

Katja

VILD FED FILM!

Ashley

Jeg var inde og se filmen med familie og venner på min fødselsdag, og hold da helt op, hvor jeg sjældent har grint så meget af nogen film. Selvom jeg var rigtig glad for 21 Jump Street, så tager drengene altså 22 Jump Street skridtet videre i denne gennemførte komedie, som alligevel formår at have rigeligt med mystik og actionscener. Den er både hjertevarm, hovedrystende pinlig og uhyre morsom. Selvom humoren til tider grænser til det platte, så synes man aldrig den er latterlig. En fantastisk film, og den skal have 6 stjerner!

Bjerg

Omdrejningspunktet i Phil Lord og Chris Millers '22 Jump Street' er både sjovt og opfindsomt, mens filmen desuden udkommer i en passende tid, for Hollywoods mange lunkne look-a-likes og endeløse antal af efterfølgere...

De mange meta-jokes er velskrevede og velformulerede; og både instruktør- og skuespillermakkerparret er at takke for dette. Desværre ved Phil Lord og Chris Miller ikke hvornår det er tid til at stoppe, og filmen fjerner sig derfor fra veloplagt selvironi til forslået selvfedhed.

Derfor må jeg også rykke mig fra 5 til 4 stjerner, da jeg sad grineløs og undrende tilbage, da en malplaceret sidste akt satte taktløst i gang. En veloplagt åbningsscene til en mulig 3'er, blev til en umorsom slutscene på en 2'er, hvor de sidste trættende krampetrækninger blev udspillet.
Samme problem var at finde i instruktørmakkerparrets forrige film, 'The Lego Movie', hvor dennes tema og morale tilmed også blev strukket alt for langt, i forhold til hvad filmen kunne bære.

Men hvis man ser på filmens helhed så var den velfungerende langt det meste af tiden, og filmen er uden tvivl strammere skruet sammen (trods slutningen) og dermed sjovere end sin forgænger. Bestemt en anbefalesværdig film!

4/6

Thomas

En toer har som regel svært ved at leve op til originalen, men 22 Jump Street er faktisk bedre end etteren. Den gør tykt nar af sig selv og det faktum at den er en toer. Og så er den bare pisse sjov.

Rikkeuser/744254

Super,super sjov ! Næsten bedre end den første Jump Street!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.