Cookie- og Privatlivspolitik

Ole Bornedal

Født: 
26. maj 1959
Fødested: 
Nørresundby, Danmark

Helt siden han var 14 år gammel, var Ole Bornedal sikker på, at han ville blive instruktør. Han kom ikke ind på Den Danske Filmskole og skabte dermed sin egen karriere, hvor han – efter nogle år med filmstudier – begyndte at arbejde med radio i 1981. Han lavede satiriske programmer og montager for DR.

I 1993 havde han debut som tv-dramatiker med 'Masturbator'. Han har også lavet TV-serien 'Charlot og Charlotte' (1996), som handler om to piger på rejse gennem Danmark.

Han havde sit store gennembrud som filminstruktør med sin thriller Nattevagten fra 1994 og markerede med den film et skifte inden nyere dansk film med sin rene Hollywoodske genrebevidsthed. Han blev inviteret til at lave en amerikansk remake, som kom ud i 1997, hvor man bl.a. kan se Ewan McGregor i Nicolaj Coster-Waldaus sted.

Han lavet TV-filmen 'Dybt Vand' i 1999 og instruerede den internationalt producerede Jeg er Dina, som er en filmatisering af Herbjørg Wassmos roman. I 2007 instruerede han både ungdomsthrilleren 'Vikaren', hvor Paprika Steen spillede den mystiske vikar, samt thrilleren Kærlighed på film. Han vandt en Bodil for filmen Fri os fra det onde fra 2009 og vendte tilbage til Hollywood med gyseren The Possession.

Seneste fans (9)

  • Wayne
  • Ninse
  • Silleuser/783066
  • Joan
  • Mette
  • CamLin BakMann
  • Caroline
  • Mathilde
  • Josef22fine