Stor guide: Det kan du se i biograferne på søndag til nedsat pris

Stort udvalg til billige penge
Birthday Girl
(© Heikki Leis / Nordisk Film Distribution)

På søndag sænker en række biografer over hele landet priserne for at se film. Man skal derfor selvfølgelig et smut i biografen, men hvad skal man se? 

Der er en lang række gode film på programmet, og her kan du få et overblik over de mest profilerede af slagsen fra højintens action til intim kærlighed til hjertevarm animation mm.

Se hvilke biografer, der kører tilbuddet her.

Hammarskjöld
(© Nordisk Film)

Drama

Biografen er stedet for de store dramaer, og dem kan man se en del af i øjeblikket.

Man kan bl.a. se biografiske karakterstudier om den svenske diplomat Dag Hammarskjöld i Hammarskjöld og musikfænomenet Amy Winehouse i Back to Black.

Derudover er der også kærlighed i den friske forårsluft i den hjerteskærende, Oscar-nominerede "hvad nu hvis"-historie Past Lives og det hede trekantsdrama Challengers.

Civil War
(© Scanbox)

Action

Hvis man har brug for at få pulsen lidt op, har vi naturligvis også nogle særdeles gode nyheder.

Fra de store monstre i Godzilla x Kong: The New Empire til de farlige spøgelser i Ghostbusters: Frozen Empire til de gigantiske sandorme i Dune: Del 2, er der en hel del at tage fat i, hvis man er glad for overnaturlig action.

Nede på jorden kan man ligeledes få et adrenalinsus i den intense Civil War om den mere eller mindre sandsynlige nærme fremtid i et splittet USA. Eller man kan mæske sig i de mange kreative drab i den John Wick-inspirerede hævnfilm Monkey Man.

Arne Alligator
(© SF Studios)

Animations- og familiefilm

Der er ligeledes også masser for de yngre biografgæster, og udvalget kommer i den grad dyreriget rundt.

Fra den kampsportsudøvende panda i Kung Fu Panda 4 til de modige jungledyr i Arne Alligator og junglevennerne og ænder i Langt fra andedammen

Vi kan også komme på eventyr med den ivrige lille ørn i Guldnæb: Luftens konge, en ung hare i Harepatruljen: Det store æggekup, en hurtig slanklorie i De raske og de rå, og til sidst den ensomme hund og hans selskabsrobot i Robot Dreams.

Birthday Girl
(© Nordisk Film)

Dansk

Den danske filmproduktion har naturligvis også flere film i biografen, og her kommer vi vidt omkring genremæssigt.

Man kan få sig et godt grin i Jagtsæson 2: I medgang og modgang, man kan se noget så sjældent som en dansk science fiction-film i For Evigt, og så opleve stærk følelsesmæssig bølgegang i Birthday Girl. Man kan også tage et smut til Rom med Bodil Jørgensen og Kristian Halken.

The First Omen
(© Disney)

Gys

Der er lige nu også rig mulighed for at blive skræmt i biografsalens mørke.

Den står især på kirkelige gys i biografen, hvor man kan se både Sydney Sweeney begå sig som nonne i Immaculate, mens man også kan opleve en prequel til Richard Donners djævelske klassiker The Omen fra 1976 i The First Omen

Der er samtidig dømt vampyrsplat i Abigail fra folkene bag Scream-filmene.

 

Dette var et udpluk af de film, som kan ses i biografen i denne weekend. Se den komplette liste over film i biografer tilknyttet kino.dk her.

Bemærk at ikke alle biografer er en del af tilbudsdagen på søndag.