Nikolaj Lie Kaas afslører: Et Carl Mørch-kendetegn forfølger ham stadig

Hør vores store podcast-interview med skuespilleren
Journal 64
(© Henrik Ohsten - Zentropa Productions / Journal 64)

I komedieserien Agent - der er skrevet og instrueret af Nikolaj Lie Kaas - møder man Nikolaj Coster-Waldau i en alternativ udgave af sig selv, som har svært ved at slippe en af sine roller. 

Men hvilken rolle har Lie Kaas selv haft svært ved at slippe efter endt optagelse? Det fortæller den danske stjerne om i vores podcast. Den finder du nederst i artiklen.

- Det kan man sige om Dirch [Passer, som Lie Kaas spillede i den biografiske film Dirch, red.]. Lie Kaas uddyber: 

- Hans måde at bevæge sig på, det kom jeg til at trække hen i andre ting, jeg lavede. Altså, det var virkelig, virkelig latterligt, at jeg begyndte at spille Dirch, når jeg spillede andre ting. 

Dirch / Nordisk Film
(© Nordisk Film / Dirch)

Det er dog ikke den eneste karakter, der har hængt ved efter et endt filmprojekt for Lie Kaas:

- Efter Carl Mørck [fra Afdeling Q-filmene, red.], som jeg jo alligevel lavede i over seks år eller sådan noget, så havde jeg en rystende hånd konstant. 

- Så hver gang, der blev sagt "værsgo", så begyndte begge mine hænder at ryste.

- Og den dag i dag, hver gang, der bliver sagt "værsgo", så begynder mine hænder at ryste [...] Det er simpelthen bare en refleks.

De rystende hænder fra rollen som Carl Mørck følger altså stadig skuespilleren, selvom det er tilbage i 2018, at han for sidste gang portrætterede vicekriminalkommissæren, det i Journal 64.

Siden da har Ulrich Thomsen overtaget rollen som Carl Mørch, og er netop nu aktuel i 'Den grænseløse' i de danske biografer.

Find dine billetter til 'Den grænseløse' her.

Anbefalet til dig