Kannibal-klassiker fylder 45 år: Slog instruktøren virkelig sine skuespillere ihjel?

En grum jungletur, der rammer hårdt gang på gang

Selvom kannibal-løjerne måske ikke som sådan er en comfort movie, er det ikke desto mindre en film, jeg vender tilbage til. Stadig med en mavepuster solidt placeret i kroppen på mig.

Det er dog ikke alene fascinerende og mavevendende kannibal-gnaskerier, man er vidne til, men også en historie om det gode og det onde i mennesket.

Det bliver bl.a. beskrevet i forskellen mellem dokumentarholdet og kannibalerne. Civilisation kontra barbari. For hvem er egentlig monstrene i filmen? 

Ja, pointen om, at det netop er dokumentarholdet, der er skurkene, leveres måske nok noget kategorisk, men fortalt medrivende råt og med at dynamisk manuskript af Gianfranco Clerici.

For det er bestemt en expoitation-grum jungletur, der bl.a. byder på bestialske voldtægter og eksplicitte drab på både mennesker og dyr.

Af samme årsag blev filmen da også forbudt i mere end 50 lande. Herunder bl.a. i Storbritannien, Australien, Norge, Island, Finland og Sydafrika pga. dens grafisk blodige indhold.

Dræbte de virkeligt skuespillerne?

Der opstod i sin tid stor polemik omkring filmen, bl.a. fordi flere dyr dræbes rigtigt under optagelserne og således kunne ses på det store lærred. Menneskedrabene er naturligvis fingerede.

Tag fx det ikoniske billede af kvinden, der er spiddet på en stor pæl fra anus, op igennem kroppen og ud af munden. Pokkers ubehageligt og aldeles uforglemmeligt.

Der er også en yderst grafisk voldsom kastration med en machete af en fra dokumentarholdet i regnskovens indre.

Grundet de livagtige drab på menneskene opstod der i sin tid rygter om, at visse dødsfald altså var den ægte vare.

Rygterne om, at Ruggero Deodato skulle være blevet anklaget for mord og siddet i vidneskranken, er der dog ikke håndfaste beviser for.

I samme ombæring blev det også hævdet, at skuespillerne skulle have underskrevet kontrakter, der betød, at de ikke måtte medvirke i medier, film eller reklamer i året efter filmens premiere. Det skulle dog ifølge en af skuespillerne ikke være sandt.

Ikke desto mindre er bl.a. sejlivede rygterne som disse med til at skabe og fastholde filmens mytedannelse. 

Flere dyr blev slået rigtigt ihjel i filmen 

Hvor drabene på filmens karakterer altså er ren og brutal filmmagi, er flere af filmens dyredrab ægte, hvilket stadig er genstand for ophedede diskussioner.

Bl.a. slagtes en stor flodskildpadde i en klamt mindeværdig scene. Det sker med blævrende indvolde ud over det hele og afhuggede lemmer.

Både en næsebjørn og en dødningehovedabe lider også døden i filmen samt en fugleedderkop, en gris og en kongeboa.

Det er bl.a. også disse dyredrab, der er grunden til filmens høje censur. Ruggero Deodato har dog bl.a. selv siden fordømt disse handlinger.

'Cannibal Holocaust' leverer uanset hvad stadig dybgrøn og foruroligende junglestemning af håbløshed, fordærv og menneskelig deroute.

En filmhistorisk milepæl

Selvom filmen ikke er for folk med hverken sarte naver eller maver, vil jeg anbefale den - om ikke andet som en filmhistorisk skelsættende milepæl.

Den fortsat berygtede kannibalklassiker - der lyder den herlige danske titel 'Kannibalmassakren' - er nemlig en af de helt store titler i rækken af kannibalfilm og kan bl.a. også siges at være en af de mest prominente fædre til found footage-genren.

Ja, Ruggero Deodatos film inspirerer fortsat, sender stadig chokbølger op igennem filmhistorien og hos publikum, hvor den ifølge Dansk Statistik her i landet solgte hele 45.506 biografbilletter i sin tid.

Til sammenligning solgte Umberto Lenzis ligeledes rå 'Cannibal Ferox' aka 'Jaget af kannibaler' mere beskedne 2.227 billetter her i Danmark to år senere i 1983.

Sergio Martinos mindre vellykkede 'Slave of the Cannibal God' aka 'Mysteriet i junglens dyb' solgte dog flotte 81.651 billetter i 1979.

Mit møde med manden bag kannibalklassikeren

Jeg har været så heldig at møde legendariske Ruggero Deodato i egen rare person tilbage i 2014.

Det skete på genrefilmfestivalen Blodig Weekend i København, hvor instruktøren præsenterede sin film. Det var en vild oplevelse at se den på et stort lærred. Ruggero Deodato gik bort i 2022.

Det var en stor og ikke mindst hyggelig oplevelse at hilse på og få en snak med kannibalkongen og manden bag en af mine absolutte favoritfilm. Ja, kald mig bare starstruck.

Jeg fik i samme ombæring naturligvis signeret min udgivelse af filmen. Jeg er også den heldige ejer af den originale danske filmplakat. Absolut kære genstande i samlingen.

Der skal kort og godt lyde et knoglegnaskende hurra for 'Cannibal Holocaust', Ruggero Deodato og et brutalt tillykke med de 45 år.