Guide: 5 superheltefilm du kan glæde dig til i 2024

Nye helte og gamle kendinge
Madame Web
(© Sony Pictures)

Et nyt filmår betyder også nye film om superhelte, superskurke og antihelte. 2024 byder nemlig på fem film med hver deres karakter fra superheltenes univers.

Det betyder både nye navne på det store lærred, men også gamle kendinge i filmfortsættelser fra både DC og Marvels store filmiske universer.

OBS: Listens titler og premieredatoer kan ændre sig, mens nye titler kan komme til og andre ryge af premierelisten. Vi opdaterer derfor listen løbende.

Madame Web
(© Sony Pictures)

Madame Web - biografpremiere den 14. februar

Her er tale om en spinoff til fortællingerne om Spider-Man, ligesom man har set det med karakterer som Venom og Morbius. Her gælder det Madame Web.

Man følger nemlig Cassandra Webb, der er paramediciner og tilsyneladende har clairvoyante evner. Hun bliver i filmen tvunget til at konfrontere sin fortid og finder her sammen med tre andre unge kvinder. 

På rollelisten finder man bl.a. Dakota Johnson som Madame Web og Sydney Sweeney som Julia Carpenter aka Spider-Woman m.fl.

Deadpool 3
(© Disney Pictures / Deadpool 3)

Deadpool 3 - biografpremiere den 24. juli

Det tredje solokapitel om den rapkæftede superhelt Deadpool har Ryan Reynolds tilbage i titelrollen, mens Hugh Jackmans Wolverine er med til actionfesten.

'Deadpool 3' instrueres af Shaw Levy, der tidligere har lavet Free Guy og The Adam Project, begge med Ryan Renyolds. Det er desuden bekræftet, at 'Deadpool 3' - som sine forgængere - bliver R-rated.

Kraven the Hunter
(© Sony Pictures)

Kraven the Hunter - biografpremiere den 29. august

Sergei Kravinoff aka Kraven the Hunter er en del af Marvels superhelteunivers, hvor man følger netop den russiske immigrant Kravinoff, hvis mål er at bevise, at han er den største jæger i verden.

Aaron Taylor-Johnson ses i titelrollen, mens rollelisten bl.a. også byder på Russell Crowe og Ariana DeBose.

Joker 2: Folie à Deux
(© Warner Bros. / Joker 2: Folie à Deux)

Joker 2: Folie à Deux - biografpremiere den 3. oktober

Opfølgeren til Joker fra 2019 lyder den franske undertitel "Folie à Deux", som groft kan oversættes til "galskab delt af to". Det giver god mening, da man udover Joaquin Phoenix som Jokeren i denne 2'er også møder Lady Gaga i rollen som Harley Quinn.

Todd Phillips er tilbage i instruktørstolen og som medforfatter med Scott Silver, hvilket også var tilfældet med den første film.

Venom 3 - biografpremiere den 7. november

Den tredje solofilm om anti-helten Eddie Brock aka Venom spilles atter af Tom Hardy.

Spider-Man-skurken blev introduceret i Venom fra 2018, der fik fortsættelsen Venom 2: Let there be Carnage i 2021. Filmens handling er endnu ikke afsløret.