Fra YouTube-stjerne til gyser-sensation: "Virale videoer begyndte at vokse mig over hovedet"
Gyser-genren har budt på mange fantastiske og grusomme biograf-oplevelser især den sidste håndfuld år, og nu melder endnu en sensation inden for genren sig på banen.
Talk to Me har fået vilde reaktioner på dens visninger verden rundt med kritiker-kommentarer som "ny kultklassiker" (Discussing Film), "forskrækkelser der vil myrde dig" (Indiewire) og "sommerens måske største gyserfilm" (Fangoria). Og nu rammer filmen endelig de danske biografer.
Gyserfilmen handler om en gruppe venner, der opdager, at de kan fremkalde ånder ved hjælp af en mystisk hånd. Der er bare én regel… Ingen må røre hånden i mere end 90 sekunder. Men da en af vennerne overskrider reglen, slippes foruroligende og overnaturlige kræfter løs.
I forbindelse med premieren mødte vi den ene af gyserens to instruktører, Danny Philippou, til en snak om hans debutfilm 'Talk to Me', inspirationen bag og den uhyggelige genstand, der står i midten for handlingen.
Danny Philippou er den ene halvdelen af tvillinge-duoen kendt som RackaRacka, der i mange år har opnået stor succes på YouTube. At Philippou-brødrene længe har haft interesse for videoindhold kommer derfor ikke som nogen stor overraskelse, og instruktøren fortæller, at passionen for dem allerede startede som ni-årige.
- Som meget unge børn, endda før YouTube, da vi var ni år gamle, begyndte vi at lave film. Fra vi var 13, til vi var 18 år, havde vi denne her tv-serie, som vi plejede at lave med vores ven. Vi havde 10 sæsoner af serien og seks film, som vi havde lavet. Men da vi var færdige med skolen og trådte ind i den virkelige verden, begyndte mange af vores venner at miste interessen for det.
- Vi prøvede at lave en stor afslutningsfilm med en dybdegående historie og med masser af mennesker i hver scene. Men det var bare ikke muligt, fordi alle fik kærester, fik jobs og mistede interessen. Det var nærmest som om – hvorfor skulle vi fortsætte med det? Vi er ikke længere børn. Så vi kunne ikke færdiggøre den serie, men jeg havde stadig den trang til at skabe og lave noget.
- Så begyndte jeg at lave "falske fails" på internettet. Jeg lod for eksempel som om, at jeg stak en kniv i en brødrister, og at den så eksploderede. Eller jeg lavede parodier på trends som Harlem Shake. Og nogle af de videoer gik så viralt, da jeg uploadede dem. De endte med at blive vist på Jimmy Kimmel, Conan O’Brien og andre store, amerikanske talkshows.
- Og så foreslog min ven, der havde en YouTube-kanal på det tidspunkt, at jeg også skulle lave min egen YouTube-kanal, så alle vidste, hvor indholdet kom fra. Så lavede vi RackaRacka, og indenfor det første år havde vi en million abonnenter, og det blev vores job.
RackaRackas videoer er blevet set over 1,5 milliarder gange og er bl.a. kendt for deres høje production value og troværdige special effects.
I 2015 vandt kanalen prisen som Bedste internationale YouTube-kanal ved Streamy Awards, mens brødrene året efter blev udnævnt til Fame Changers af Variety. Men på trods af brødrenes kæmpestore succes online, var der for Danny Philippou altid noget, der manglede.
- Jeg vidste, at jeg ønskede at lave noget, der eksisterede uden for RackaRacka. Jeg kunne aldrig rigtigt udtrykke mig personligt på kanalen. Jeg var altid bange for at være sårbar eller bange for at lave en video, hvor det bare var to karakterer, der talte.
- Videoerne handlede altid om algoritmen og de korte opmærksomhedsspænd, så der skulle altid ske noget stort og ekstremt for at holde publikum engagerede.
- Den tilgang begyndte på en måde at vokse mig over hovedet. Jeg drømte om at gøre det, som vi altid havde ønsket at gøre – nemlig at lave spillefilm. YouTube var mere som en sideopgave, som vi havde sat i gang, og som vi blev revet med af. Men vi følte, at det var tid til at vende tilbage og gøre det, som vi altid havde ønsket. Nemlig at lave en film.
- Jeg har altid været vild med gyserfilm. Det var min yndlingsgenre, da jeg voksede op, så det føltes bare rigtigt.
Vi dykkede herefter ned i nogle af de gyserfilm, som instruktøren havde som favoritter under sin opvækst. Og hver af disse har inspireret hans debutfilm.
- 'Eksorsisten' var enorm. Det er jo også en film om besættelse, så du kan se lighederne til vores film der. Og så var 'Lad den rette komme ind' en anden stor gyserfilm, som vi var og er vilde med. Jeg elsker den film.
- Så er der også 'The Vanishing', som er mere en thriller, men som føles som en slags gyser. Det var også en stor film for os. Jeg vil sige, at de tre film er store favoritter, og de har alle tre virkelig inspirerede 'Talk to Me'.
I midten af Danny Philippous biografaktuelle gyserfilm står den balmaserede hånd, der giver filmens hovedkarakterer muligheden for at blive kortvarigt besat.
Instruktøren var meget begejstret, da jeg trak en replika af hånden frem på skærmen, som den danske distributør har fået lavet.
Som Philippou forklarer, er der nemlig lagt rigtig mange tanker og arbejde i skabelsen af den hånd. Og der er en meget specifik grund til, at det er en model af en venstre-hånd.
- Vi fandt hånden som symbolet på vores gys i den anden version af manuskriptet. Berøringen mellem mennesker og hænder var et tilbagevendende tema. Tematisk var det til stede allerede i den første version af manuskriptet, så det føltes rigtigt, at det skulle være genstanden for vores skræk.
- Det føltes som om, at den havde været der hele tiden.
- Det var virkelig spændende for os, da vi fandt det. Og vi vidste, at vi ønskede, at hånden skulle fremstå desperat og udstrække sig. Den skulle have en følelse af historie.
- Selve hånden er lidt som en Rubiks terning, og der er mange spor af dens historie og fortid. Selv bare i skriften på hånden er der mange hints, der forklarer en række forskellige ting, hvis man fryser billedet og læser det.
- Michael er min spejl-tvilling. Jeg er højrehåndet, mens han er venstrehåndet. Og det har altid været en joke, at venstrehånd var djævelens hånd. Folk sagde, at hvis man skrev med venstre hånd, så var det med djævelens hånd. Så derfor er hånden den venstre.