Tom Holland afslører sin egen favoritfilm med Spider-Man

Spoiler: Han er ikke selv med i den
Billede
(© Sony / Disney)

Tom Holland siden 2016 været Spider-Man. Indtil videre er det blevet til tre solo-film og en masse optrædner i Marvels filmiske univers, MCU.

I Spider-Man: No Way Home blev han forenet med tidligere inkarnationer af Edderkoppen, da både Tobey Maguire og Andrew Garfield gentog rollerne som superhelten.

Nu afslører Holland så, at det faktisk hverken er nogle af sine egne eller de to kollegaers film, der er hans personlige favorit Spider-Man-film. Men derimod animationsfilmen Spider-Man: Into the Spider-Verse fra 2018. Han fortæller til Associated Press:

- Jeg synes, at den første 'Spider-Verse' er den bedste Spider-Man-film, der nogensinde er blevet lavet. Jeg er så stolt af alle, der har været involveret.

- [Producer] Amy Pascal er som en mor for mig. Jeg skulle oprindeligt være hendes date til premieren, men jeg kunne ikke, da jeg arbejdede. Men jeg er utroligt stolt af dem og meget spændt på fortsættelsen. Jeg er sikker på, at den vil leve op til alle forventninger, og jeg kan ikke vente med at se den.

Efterfølgeren, Spider-Man: Across the Spider-Verse, er nu landet i biograferne. Og hvis skal tro både publikum og kritikere, så har Tom Holland noget at glæde sig til, når han får chancen for at se den animerede 2'er i biografen.

Tom Holland er senere på måneden aktuel i thriller-serien The Crowded Room. Se videoen med hans udtalese herunder.

'Spider-Man: Across the Spider-Verse' kan ses i biografen nu.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)