Gyser fik folk til kaste op og besvime - nu er fortsættelsen på vej: "Bliver endnu mere ekstrem!"

Bugettet får også et nyk op
Terrifier 2 Art the Clown Another World Entertainment
(© Terrifier 2 / Another World Entertainment)

Nogle af nyere tids mest hypede og omtale gyserfilm er de yderst blodige og brutale Terrifier og særligt Terrifier 2. Sidstnævnte skulle endda have fået folk til både at besvime og kaste op.

Med tanke på 2'eren store succes, overrasker det nok de færreste, at der nu er en Terrifier 3 på vej.

Den tredje film i rækken får desuden et væsentligt større budget. 'Terrifier 2' havde et budget på 250.000 dollars, mens 'Terrifier 3' altså får en væsentlig stak flere dollars at lege med. Det skriver Deadline.

 

LÆS OGSÅ: Stephen King deler sin mening om ny klovnegyser

'Terrifier 3' byder atter på den yderst sadistiske dræberklovn Art the Clown - igen i skikkelse af David Howard Thornton - mens Lauren LaVera vil gentage sin rolle som heltinden Sienna.

Det er ligeledes igen instruktør og manuskriptforfatter Damien Leone, der står bag 3'eren. Han udtaler bl.a. om sin kommende splatterfilm:

 

LÆS OGSÅ: Blodig klovne-gyser får publikum til at besvime og brække sig

- 'Terrifier 3' vil være endnu en grænseoverskridende tilføjelse til gysergenren, der fortsætter de forbudte, kompromisløse bedrifter, som fans af franchisen er kommet til at forvente og fejre. Han afslutter med følgende salut:

- Hvis du troede, at Art the Clowns rædselsherredømme i del 2 var ekstrem, har du ikke set noget endnu.

'Terrifier 3' forventes at gå i optagelse til november eller december, mens en premiere siges at blive i slutningen af 2024.