Populær serie-stjerne skal finde kærligheden i ny romantisk komedie

Får coaching af ingen ringere end Céline Dion!
Billede
(© SF Studios (Still))

En ny romantisk komedie ved navn Love Again får biografpremiere den 11. maj. Se traileren nederst i artiklen.  

Filmen har den indiske prisvindende skuespillerinde Priyanka Chopra Jonas og den skotske Sam Heughan i hovederollerne.

Heughan er særligt kendt for sin rolle i den historiske tv-serie 'Outlander', men rollen i 'Love Again' er med sit nutide fokus og bløde karakter en helt anden.

LÆS OGSÅ: Ny ambitiøs dansk film på vej: 'Underverden' i stenalderen

For tiden er Chopra Jonas aktuel i Citadel, den næstdyreste serie-produktion nogensinde, som er instrueret af Russo brødrene. Serien kan ses på Amazon Prime Video. 

Derudover byder rollelisten også på navne som Russel Tovey, Lydia West og den ikoniske sangerinde Céline Dion.

I filmen følger man Mira Ray, som ikke kan komme sig over tabet af sin forlovede og sender en masse romantiske sms’er til ham uvidende om, at hans nummer er omfordelt til journalisten Rob Burn.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Ny Ringenes Herre-film bliver vist for første gang meget snart!

Rob forelsker sig hovedkulds i Mira og hendes skønne sms’er, og da han skal skrive et stort portræt af megastjernen Céline Dion (der spiller sig selv i sin første filmrolle), får han involveret hende i hele affæren.

For hvordan finder han Mira og ikke mindst – hvordan vinder han hendes hjerte. 

’Love Again’ får dansk biografpremiere den 11. maj.

 

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)