Wednesday-stjerne udset til hovedrolle i fortsættelsen af Tim Burton-klassiker

Jenna Ortega har virkelig gang i karrieren
Billede
(© Netflix)

2022 satte den nye Hollywood-darling Jenna Ortega på filmlandkortet, da hun efter optrædener i bl.a Scream 5 og X, for alvor sparkede døren ind i sensationsserien Wednesday, der slog flere rekorder på Netflix.

En ny sæson af serien er bekræftet, men det er efter sigende ikke det eneste som stjernefrøet har på tapetet.

 

LÆS OGSÅ: Tim Burton er færdig med Disney: "Et rædselsfuldt cirkus"

Et rygte, som spredt sig som en steppebrand i flere medier, er, at Jenna Ortega er udset til at få en betydelig rolle i opfølgeren til Tim Burtons 80'er-klassiker Beetlejuice. Et filmprojekt, som har været mange år undervejs.

Ifølge bl.a. Variety, så er Ortega tiltænkt rollen som datteren til Wiona Ryders karakter Lydia, der antages at blive en af filmens hovedkarakterer. Michael Keaton, der spillede titelrollen i 1988, forventes ydermere at vende tilbage i 'Beetlejuice 2'.

Tim Burton samarbejdede med netop den 20-årige skuespiller, da han instruerede flere afsnit af 'Wednesday', og Oretga virker da også som et perfekt valg til det sorthumoristiske Beetlejuice-univers.

Jenna Ortega er aktuel i de danske biografer den 30. marts, hvor hun medvirker i 'Scream 6'.