Se videoen: Keanu Reeves gør dig klar til 'John Wick 4' på 60 sekunder

En opsummering vi alle har ventet på
John Wick: Chapter 4
(© John Wick: Chapter 4 (Nordisk Film))

Du kan meget snart sætte dig til rette i biografen for atter at se Keanu Reeves i rollen som John Wick dele tørre tæsk ud i John Wick: Chapter 4.

Men hvad er det nu lige, der er sket i de tre første film? Det opsummerer selveste Keanu Reeves i videoen herunder på blot 60 sekunder.

Forud for filmens premiere den 23. marts har actionbraget allerede fået varme ord med på vejen. Det fjerde kapitel om John Wick er bl.a. blevet kaldt den bedste i franchisen og en af de bedste actionfilm nogensinde. Vildt!

LÆS OGSÅ: 'John Wick 4' ligner årets vildeste actionfilm! 

 

'John Wick: Chapter 4' har en spilletid på hele 2 timer og 49 minutter, så der er i hvert fald tid til sin del af store eksplosioner, vilde biljagter, brutale skududvekslinger og gode gamle slåskampe med de bare næver.

Så mon ikke vi får det, når John Wick i den nye film går op imod The High Table i sin jagt på at genvinde sin frihed.

De heftige eskapader bringer John Wick verden rundt, hvor der både er nye fjender og gamle venner i spil. Udover Keanu Reeves på rollelisten finder man bl.a. også Ian McShane, Lance Reddick, Bill Skarsgård, Donnie Yen og Laurence Fishburne.

'John Wick: Capter 4' har biografpremiere den 23. marts - og billetsalget er startet her på kino.dk.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)