Baseret på populært spil
Vi skal vente et par uger endnu, inden fantasyfilmen Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves lander i biografen, nemlig den 30. marts. Allerede nu er de første anmeldelser dog tikket ind - og det lover godt!
Vi har samlet en håndfuld citater fra rækken af anmeldelser, der er faldet i bl.a. kølvandet på filmens premiere på SXSW Film Festival i Austin, Texas.
Dungeons & Dragons-filmen - baseret på rollespillet af samme navn - handler om en charmerende tyv og hans hold af dristige vovehalse, hvor et tyveri af et forsvundet relikvie går helt galt, da de løber ind i nogle skumle typer.
LÆS OGSÅ: Stjernebesat hold af tyve tager på eventyr i 'Dungeons & Dragons'
Filmens rolleliste byder på bl.a. Chris Pine, Michelle Rodriguez, Sophia Lillis, Rege-Jean Page and Hugh Grant.
'Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves' er instrueret af Jonathan Goldstein og John Francis Daley, der tidligere har stået bag bl.a. komedien Game Night.
I skrivende stund er 'Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves' hele 89 % frisk hos Rotten Tomatoes, der samler anmeldelser fra diverse medier. Indtil videre er procentdelen af friskhed baseret på 28 anmeldelser.
Herunder har vi samlet et par uddrag af anmeldelserse:
LÆS OGSÅ: Ny Keanu Reeves-film bliver kaldt "En af de bedste actionfilm nogensinde"
- Den dybfølte historie, fortryllende karakterer, blændende visuelle effekter og sjove væsen vil gøre det muligt for filmen at blive en elsket klassiker, skriver Indiewire.
- 'Dungeons and Dragons: Honor Among Thieves' er ekstremt tilgængelig og lokkende for 'ikke-fans' lige fra starten, samtidig med at den tilfredsstiller hardcore-tilhængere af spillet, skriver The Wrap.
- [Chris, red.] Pine er den hemmelige ingrediens, der holder filmen oven vande […], selv når plottet begynder at hobe sig op [...], er det ham, der gør denne film sjov, skriver Rolling Stone.
LÆS OGSÅ: Instruktøren bag sidste års bedste danske film er på vej med dystert fantasy-projekt
- Selvom karaktererne ikke er videre dybe, leverer 'Honor Among Thieves' et spændende fantasy-eventyr, der, selvom det er langt, aldrig aftager i underholdning, skriver Screen Rant.
- 'Dungeons & Dragons' prøver ikke at være cool for at imponere udenforstående; den er stolt af sine fjollede fascinationer og overbevisende nok til at få skeptikerne til at overgive sig til den, skriver Vanity Fair.
- En filmatisering, der vil appellere til den nostalgiske side af eksisterende fans og underholde dem, der måtte vende det hvide ud af øjnene, når Dungeon Masters, bards eller druider nævnes, skriver The Hollywood Reporter.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.