Lars Mikkelsen om sin skøre Marvel-casting: "Fuldstændig vanvittigt"

Den danske stjerne har prøvet lidt af hvert
Billede
(© House of Cards / Netflix)

Lars Mikkelsen er efterhånden et etableret navn i udlandet. Danskeren har medvirket i store serier som SherlockHouse of Cards og The Witcher..

For nyligt fortalte han os om, at han faktisk havde været til casting på 'Hobbitten' i sin tid, men "fuckede det fuldstændigt op". I selvsamme podcast fortæller den 58-årige stjerne også om, hvad der lyder som en ret bizar audition til Marvels superhelte-univers:

- Jeg tror, jeg lavede én Marvel-casting. Det var sådan en casting, hvor man tænker: ”Det er da fuldstændig vanvittigt at lave en casting på det her?”

 

LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen har rolle i dansk Star Wars-film: "Først sagde han nej"

- Det var bare sådan en kaptajn, der står og råber og skriger på nogle faldskærmstropper… Altså hvor man står og giver ordrer til 30 mand, der ikke er der, og hvor man tænker: "Den får jeg sgu nok ikke", afslutter han med et stort grin.

Det er umiddelbart svært at tyde, hvilken Marvel-film og rolle der skulle være tale om, og Mikkelsen uddyber ikke yderligere. Men byd endelig ind i kommentarfeltet, hvis du har et bud.

Lars Mikkelsen er lige nu biografaktuel i Bille August-dramaet Kysset samt i 3. sæson af krimiserien Forhøret på Viaplay.

Lyt til hele vores podcast-snak med Lars Mikkelsen herunder – eller på din foretrukne podcast-app: