Keanu Reeves slog hul i hovedet på mand under optagelserne af John Wick-film

"Det suttede virkelig f***ing røv"
Billede
(© John Wick: Chapter 4 (Nordisk Film))

Det er svært at tro, at der ikke sker bare lidt ulykker undervejs, når de indtil videre fire højpotente og benbrækkende John Wick-film bliver optaget.

De mange actionscener har da også medført bl.a. sin del af blå mærker. Det fortæller Keanu Reeves om i et interview med Comicbook i forbindelse med den biografaktuelle John Wick: Chapter 4.

Her falder snakken nemlig på, hvor mange ulykker der sker undervejs, når man laver en John Wick-film. Således fortæller Reeves bl.a. om et uheld, hvor han kom til at slå hul i en mands hoved:

 

LÆS OGSÅ: Keanu Reeves gør dig klar til 'John Wick 4' på 60 sekunder

- I forhold til ulykker: Jeg lavede en fejl en gang - jeg slog hul i hovedet på en mand. Så det suttede virkelig f*****g røv, undskyld mit sprog, fortæller Reeves med sin klassiske charme:

- Alt dette sagt, så skal du passe på, fortæller Reeves videre, men det er dejligt, at alle [på optagelserne, red.] passer på hinanden.

I 'John Wick: Chapter 4' følger vi atter engang lejemorderen John Wick, som i dette fjerde kapitel går op imod The High Table i sin jagt på at genvinde sin frihed.

Det afstedkommer vilde slåskampe, blodige skududvekslinger og fræsende biler. Ja, hvis ikke filmens mange brutale stunts har affødt bare lidt blå mærker, er det meget mystisk.

'John Wick: Chapter 4' kan ses i biografen nu.