Den 32-årige brite er i fysisk topform
I flere måneder er rygterne gået på, at den næste James Bond bliver skuespilleren Aaron Taylor-Johnson.
Ifølge flere kilder skulle han have mødtes med holdet omkring 007-produktionen, herunder producer Barbara Broccoli, som skulle have et godt øje til den 32-årige brite.
Planen er efter sigende at genstarte Bond-universet med en ny yngre udgave af den ikoniske spion, og her virker Taylor-Johnson i den grad som et oplagt valg. Han har i flere film givet eksempler på sin kunnen, både når det kommer til dramatik, humor og action. Se bl.a. på sidste års Bullet Train.
LÆS OGSÅ: Derfor sagde Liam Neeson nej til at spille 007: "Hun gav mig et James Bond-ultimatum"
Og hvis man skulle være i tvivl om stjernens fysiske fremtoning vil kunne matche Daniel Craigs seneste og meget muskuløse portræt, så beviser en ny reklame-serie fra Calvin Klein med Taylor-Johnson, at skuespilleren i den grad virker i topform.
Skuespilleren har selv delt de imponerende billeder på sin Instagram (se dem herunder), som altså indikerer, at han i hvert fald er i topform til at træde i 007-universet. Den næste Bond-film kan dog have lange udsigter, da folkene bag har udtalt, at de tager sig god tid til at få alle elementer på plads til en ny omgang.
Vis dette opslag på Instagram
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.