Se det første intense billede af Joaquin Phoenix og Lady Gaga i 'Joker 2'

Harley Quinn og Jokeren forenes
Billede
(© Warner Bros.)

I anledning af Valentinsdag slap instruktør Todd Philips det første billede af Lady Gaga og Joaquin Phoenix sammen fra Joker 2: Folie à Deux løs.

SE BILLEDET NEDERST.

Filmskaberen har tidligere delt et foto af Phoenix tilbage i rollen som Arthur Fleck aka Joker, da optagelserne blev påbegyndt tilbage i december. Men det er faktisk det allerførste foto vi ser af Lady Gaga in-character i DC-filmen.

Den 36-årige skuespiller og popstjerne spiller Harley Quinn - Jokerens elsker, som over årene har haft et had-kærlighedsforhold til hinanden.

 

LÆS OGSÅ: DC annoncerer 10 superhelte-projekter: Fra ny Superman og gyserfilm til Batman & Robin

Plottet er stadig hemmeligholdt, men vi ved, at filmen vil udspille sig på Arkham Asylum, hvor Fleck er indlagt, og hvor Quinn formentlig bliver hans psykiater. Undertitlen "Folie à Deux" henviser til et sjældent syndrom, hvor "galskab bliver delt mellem to" - hvilket kunne hentyde til, at Quinn nok bliver fanget i Jokerens maniske spind.

Vi ved også, at fortsættelsen vil blive en musical, og således indeholde både danse og sangnumre, hvilket går godt i tråd med castingen af Lady Gaga.

Udover de to skuespillere vil Zazie Beetz gentage sin rolle fra den første film, mens nytilkomne navne tæller Catherine Keener og den nyligt Oscar-nominerede Brendan Gleeson.

'Joker 2: Folie à Deux' får premiere den 3. oktober 2024.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Todd Phillips (@toddphillips)