Ny DC-chef med iskoldt svar til møg ubehagelig Henry Cavill-fan

James Gunn afklapser fan på Instagram
Billede
(© Warner Bros.)

Warner Bros. og DC har hyret instruktør James Gunn og producer Peter Safran som cheferne for DCs fremtidige filmunivers, der er blevet døbt DCU.

Det betyder selvsagt en række omrokeringer, aflysninger og nye tiltag. En af disse er faldet mange for brystet.

Man valgte nemlig at smide Henry Cavill på porten kort tid efter, at det var blevet annonceret, at han ville vende tilbage til rollen som Superman, som han har spillet i en række film.

Over en måned efter er fans stadig ikke færdige med at jagte Gunn på de sociale medier – og for nyligt valgte instruktøren så at svare tilbage, da en bruger angreb ham på et Instagram-opslag, hvor Gunn delte et sødt foto af sin kat. Men det stoppede åbenbart ikke den vrede Henry Cavill-fan (via ComicBook.com)

 

LÆS OGSÅ: Henry Cavill er færdig: Her er fem bud på den næste unge Superman

- Fuck din kat, makker. Du har pisset en hel franchises fans af. Ingen giver en skid for din kat. #Cavilisclark

Hvis man læser det sidste hashtag nøje, så er det ikke en stavefejl fra vores side. Brugeren havde misset at stave Henry Cavills navn rigtigt – noget som Gunn også bemærkede i sin iskolde respons:

- Det ville være rart, hvis du i det mindste vidste, hvordan man stavede til en skuespillers navn, hvis du skal være så forarget.

James Gunn har generelt været meget åben og imødekommende overfor fans på de sociale medier, hvor han af flere omgange har afkræftet og opklaret diverse rygter. Men det her er jo langt over grænsen for, hvad man bør finde sig i.

Den 56-årige filmskaber har i øvrigt afsløret, at man inden januar er omme vil offentliggøre planen for de første projekter i DCU, der bl.a. vil indebærer en ny Superman-film med en yngre Clark Kent.

Gunn er biografaktuel til maj, hvor han har instrueret 'Guardians of the Galaxy Vol. 3' hos konkurrenten fra Marvel.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af James Gunn (@jamesgunn)