Cookie- og Privatlivspolitik
Instruktøren bag sidste års bedste danske film er på vej med dystert fantasy-projekt

Instruktøren bag sidste års bedste danske film er på vej med dystert fantasy-projekt

En tragisk kærlighedshistorie ... med sæler!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Den danske instruktør Tea Lindeburg har for alvor skudt sin karriere i gang de sidste par år. Først var hun skaberen bag Netflix-hittet 'Equinox', mens instruktøren sidste år fik sin spillefilmsdebut med den anmelderroste Du som er i himlen.

Da vi her på kino.dk-redaktionen kårede de 10 bedste film fra 2022, blev 'Du som er i himlen' faktisk den eneste danske titel, der var repræsenteret på listen. 

Periodedramaet har desuden opnået stor anerkendelse i udlandet, hvor filmen på den prestigefyldte filmfestival i San Sebastian vandt priser for både Bedste hovedrolle og Bedste instruktør. 

Tea Lindeburgs næste filmprojekt er nu offentliggjort, og igen vil instruktøren selv stå bag manuskriptet. Ifølge Variety bliver den næste film den tragiske kærlighedshistorie 'The Seal Woman', der er inspireret af et færøsk sagn.

 

Læs også: Dansk stjerneskud vandt pris overfor Oscar-nomineret Hollywood-skuespiller

Sagnet lyder, at dem, der drukner, bliver forvandlet til sæler, og at de efterfølgende én gang om året kan vende tilbage på land i deres menneskelige form.

'The Seal Woman' vil følge karakteren Aske, der ønsker at blive genforenet med sin afdøde kone. Han opsøger derfor stedet, hvor den mytiske transformation skulle tage sted. I forsøget på at beholde hende, gemmer Aske sin kones sæl-krop, så hun ikke kan vende tilbage til havet.

Men som kvinden tilbringer længere tid på land, og hun begynder at få sin hukommelse tilbage, afsløres en mørk og dyster historie fra fortiden.

Det lyder i den grad som om, der venter et mørkt, fantasy-inspireret eventyrssagn!

Optagelserne regnes med at foregå et sted i Nordatlanten næste år. Premieredatoen er endnu ukendt.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.