Gerard Butler deler fanmail fra Robert Downey Jr. - fremhæver især én film

Iron Man-stjernen sendte sin kollega den sødeste mail
Plane Gerard Butler Nordisk Film Distribution
(© Plane / Nordisk Film Distribution)

Gerard Butler er senere på måneden aktuel i actionfilmen Plane. I forbindelse med promoveringen af den, kom action-stjernen i et interview bl.a. ind på sin populære filmserie, der startede med den eksplosive Olympus Has Fallen i 2013.

Filmen var så populær, at den indtil videre har affødt to efterfølgere i form af London Has Fallen i 2016 og Angel Has Fallen i 2019.

En af filmens mange fans er ingen ringere end Robert Downey Jr., der i sin tid skrev den sødeste mail til Butler med stor ros til filmen. Ifølge Butler lød det nemlig bl.a. i mailen "Vi har brug for flere af disse film".

 

LÆS OGSÅ: 12 film hvor Gerard Butler synger, forfører, stripper og sparker røv 

Robert Downey Jr. fik som bekendt sit ønske opfyldt med de to efterfølgere. Så mon ikke Iron Man-stjernen også skal se den kommende action-basker 'Plane'?

Gerard Butler spiller i 'Plane' piloten Brodie Torrance, der redder sine passagerer fra et lynnedslag med en nødlanding og nu ender på en krigshærget ø.

Torrance indser hurtigt, at nødlandingen kun var begyndelsen, da størstedelen af passagererne her tages som gidsler af øens oprørere. Så nu må Torrance forsøge at befri passagererne, inden det er for sent.

'Plane' har biografpremiere den 26. januar.