Den sjette sans-instruktørs nye thriller er hans bedste film i 20 år!

De første reaktioner på M. Night Shyamalans nye værk
Knock at the Cabin
(© Knock at the Cabin / UIP)

Filmskaberen M. Night Shyamalan brød igennem med gyset The Sixth Sense i 1999 og har siden da stået bag film som Unbreakable, The Village og Signs, videre til Split, The Visit og senest Old.

Nu er hans snart biografaktuel her i landet med thrilleren Knock at the Cabin, der handler om en pige og hendes forældre, der tages som gidsler af bevæbnede fremmede.

De første reaktioner på filmen er allerede tikket ind, og det lover virkelig godt.

Der er bl.a. stor ros til Dave Bautistas præstation i filmen, der også byder på Nikki Amukka-Bird, Abby Quinn og Harry Potter-stjernen Rupert Grint.

 

SE OGSÅ: Første trailer til 'Guardians of the Galaxy 3' lover et følelsesladet sidste farvel

Det lyder bl.a. således fra filmkritikeren Michael Nordine:

- 'Knock at the Cabin' er M. Night Shyamalans bedste film i så godt som næsten 20 år. Bautista er altid fantastisk, men jeg tror ikke, at ​​han nogensinde har været så perfekt castet, som han er her.

Videre finder man også rosende ord fra Fandangos skribent Erik Davis:

- [Jeg er, red.] glad for at kunne rapportere, at M. Night Shyamalans 'Knock at the Cabin' er en rigtig god neglebider - opsigtsvækkende og fængslende fra start til slut. Den er […] ond og en perfekt lille thriller […]. En STOR sejr til M. Night, imo. Stærkt anbefalet.

LÆS OGSÅ: Nyt medlem af Guardians of the Galaxy-holdet har gjort fans sure

De flotte ord stopper dog ikke her. James Osborne fra The Digital Fix tweeter således:

- Den er overraskende disciplineret, og den tilbageholdenhed fletter sig sammen med et imponerende arbejde fra castet, der udgør en lækker, velsmagende pakke.

Endvidere tweeter Total Films redaktør Matt Maytum følgende:

- Et par betænkeligheder til side, er 'Knock at the Cabin' den Shyamalan[-film, red.], jeg har nydt mest i lang tid. En spændende præmis, fantastiske præstationer (især Dave Bautista og Ben Aldridge).

 

LÆS OGSÅ: 'Guardians of the Galaxy 3' tilføjer to Hollywood-stjerneskud i hemmelige roller 

Filmredaktør Ian Sandwell hos Digital Spy har også flotte ord til både filmen og Dave Bautista:

- 'Knock at the Cabin' er en stram, frembrusende thriller, der holder dig gættende og bevarer spændingen gennem dens stramme spilletid. Dave Bautista er filmens standout, både virkningsfuld og skræmmende.

'Knock at the Cabin' har dansk biografpremiere den 9. marts.