Anmelderne: Gerard Butlers nye action-thriller er hans bedste film i 12 år

'Plane' er premiereaktuel i biografen
Billede
(© Nordisk Film)

Gerard Butler er blevet garant for solide actionfilm, og med hans kombination af fysik og sårbarhed er han som filmhelt overbevisende og tidssvarende. Anmelderne har dog ikke altid været på hans side.

Hans nye film hedder Plane, og allerede tidligere på måneden havde de amerikanske medier anmeldt filmen. Og stemningen er positiv.

Kritikerne fremhæver bl.a., at 'Plane' føles som action af den gamle skole, men at den gør lige præcis det, den skal. Se traileren til 'Plane' nederst i artiklen.

IndieWire: 'Plane' tager dig måske ikke et sted hen, hvor du ikke har været før, men hvis du køber billet til en film, der hedder 'Plane', er chancen for at du ender der, hvor du vil, stor.

We Got This Covered: Som hele er 'Plane' et sjovt, dumt kig tilbage til en simplere tid for film, og nogle gange er det alt, hvad du har brug for.

San Francisco Chronicle: Vi har vænnet os til action som blot spectacle, eksplosioner på en videoskærm. 'Plane' tager sin tid – ikke så længe, men lige præcis nok – til at gøre det til en historie om mennesker.

The Globe and Mail: Det er alt sammen så glorværdigt smart og dumt, at du ikke kan andet end klappe ad alle de involverede for at lande flyet rigtigt.

På hjemmesiden Metacritic, der samler anmeldelser fra adskillige medier, har 'Plane' opnået et gennemsnit på 66. Det lyder måske ikke af det helt store, men det er faktisk den bedste score for Gerard Butler som skuespiller siden Coriolanus i 2011, hvis man ikke regner stemmepræstationerne i How to Train Your Dragon og efterfølgere med.

 

LÆS OGSÅ: 12 film hvor Gerard Butler synger, forfører, stripper og sparker røv

I 'Plane' spiller Butler rollen som piloten Brodie Torrance, der redder sine passagerer fra et lynnedslag med en risikabel nødlanding på en krigshærget ø. Men Torrance indser hurtigt, at nødlandingen kun var begyndelsen.

Da størstedelen af passagererne bliver taget som gidsler af øens oprørere, er der kun en person, som Torrance kan regne med – nemlig den mordanklagede FBI-fange Louis Gaspare. I forsøget på at befri passagererne lærer Torrance, at Gaspare er en større hjælp end forventet.

Plane får biografpremiere den 26. januar. Find billetter her.

 

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)