Harrison Ford afslører den centrale årsag til, at han sagde ja til 'Indiana Jones 5'

"En helt ved solnedgangen"
Billede
(© Disney)

Det første officielle foto af 80-årige Harrison Ford i Indiana Jones 5 er ude – og i den forbindelse har holdet givet deres første større interview til Empire Magazine.

Artiklen bekræfter, hvad der længe har været rygtet, nemlig at den nye film vil udspille sig i 1960’erne, herunder i New York City. Men hvad de nyeste udtalelser også klart varsler om er, at Indiana Jones siger farvel med dette femte kapitel.

Instruktør James Mangold forklarer nemlig, at 'Indiana Jones 5' vil se karakteren gå ud i solnedgangen. Noget der ikke er en uvant opgave for Mangold, der også instruerede Hugh Jackmans svanesang som Wolverine i Logan.

 

LÆS OGSÅ: Derfor måtte Anders W. Berthelsen sige nej til at medvirke i Harrison Ford-film

Således fortæller instruktøren, at figurens alder var nødt til at være en hel central del af fortællingen i den nye film:

- Det blev meget vigtigt for mig at finde ud af, hvordan denne film kunne blive om en helt ved solnedgangen.

- De forhold som jeg bragte op omkring Indys alder, var ikke noget, som jeg mente, der blev adresseret i materialet, som blev udviklet på det tidspunkt. Der var jokes om at være gammel, men materialet i sig selv handlede ikke om det. For mig, uanset hvad dit største ansvar er, så bør du flyve direkte imod det. Hvis du lader som om, at det ikke er der, ender du med at få kritik.

Harrison Ford afslører også, at det faktisk var den centrale årsag til, at han valgte at sige ja til en sidste gang omgang som den ikoniske ærkelog:

- Jeg synes bare, at det ville være rart at se en film, hvor Indiana Jones er ved slutningen af sin rejse. Hvis der kom et manuskript, som jeg følte gav mig en mulighed for at udvide karakteren.

'Indiana Jones 5' får premiere den 29. juni 2023.