Christian Bale afslører sin overraskende yndlingsfilm

Han har set 90’er-komedien to aftener i træk
Billede
(© Knight of Cups / Roadshow)

Christian Bale er en af vor tids største skuespillere, og han er kendt for sin totale dedikation til rollerne, der ofte har krævet store vægttab eller stigninger. Senest i Amsterdam, som han er biografaktuel med.

Så måske har man en idé om, at hans egne yndlingsfilm ville være mesterværker inden for method-acting, måske Raging Bull, Rain Man eller enhver film med Daniel Day-Lewis. Men nej. Det er en helt anden, og noget overraskende, film, han nævner som sin favorit.

 

LÆS OGSÅ: Rygbøjle, skader og stikkende metalpinde: Christian Bale brugte 6 år på ny transformation

I et interview med Esquire nævnede Christian Bale komedien Beverly Hills Ninja fra 1997 om et barn, der bliver oplært af ninjaer, men aldrig rigtig passer ind. Filmen blev slagtet af kritikerne (har en Metascore på 27 ud af 100), men det lader Bale sig ikke påvirke af, som han siden har fortalt Yahoo:

- Jeg vælger altid... standardsvaret for mig er 'Beverly Hills Ninja'. Det er let at give, fordi de fleste mennesker siger: 'Hvad? Åh, okay’.

- Men Chris Farley er fantastisk. Det er klart, at jeg har andre film, men jeg har lige set den to aftener i træk og græd af grin begge gange, så jeg sagde bare: 'Ja, jeg vil give det som mit svar'.

Det er dejligt, at den britiske Hollywood-stjerne er så åben om sin kærlighed til en film, der må betegnes som en guily pleasure.

Amsterdam er aktuel i biografen - find dine billetter her.