Tom Cruise skal gå i rummet som den første civile nogensinde

Den her film lyder til at blive helt vanvittig
 MISSION: IMPOSSIBLE - ROGUE NATION (PARAMOUNT PICTURES)
(© MISSION: IMPOSSIBLE - ROGUE NATION (PARAMOUNT PICTURES))

Det er efterhånden et par år siden, vi kunne skrive om dette rumprojekt med Tom Cruise i front. Nu er der nyt om filmen.

Nu forlyder det nemlig fra Universal-boss Donna Langley, at planen er, at Tom Cruise skal være den første civile til at gå en tur i rummet udenfor en rumstation - at foretage en såkaldt spacewalk. Det skriver BBC.

Mere præcist vil det være udenfor The International Space Station, at rumturen skal foretages, når Tom Cruise skydes ud i rummet med Doug Liman i instruktørstolen.

 

LÆS OGSÅ: Her er alle Tom Cruises nye vilde filmprojekter

Filmens budget er som tidligere rapporteret på hele 200 millioner dollars. Til sammenligning havde Tom Cruise-succesen Top Gun: Maverick 170 millioner dollars at gøre godt med.

Selvom denne kommende film ganske vist vil tage publikum ud i rummet, vil filmen dog hovedsageligt udspille sig på Jorden, hvor Tom Cruises karakter på et tidspunkt må tage på rumturen for at redde intet mindre end Jorden.

LÆS OGSÅ: Så er der nyt om Tom Cruises film i rummet

Det er ellers små med detaljer om filmens plot, men Universal er dog øjensynligt i samarbejde med både NASA og Elon Musks SpaceX-foretagende.

Doug Liman har tidligere instrueret Cruise-filmene American Made og Edge of Tomorrow, mens en af filmens producere, Christopher McQuarrie, bl.a. har instrueret en række af de nye Mission: Impossible-film, herunder de to kommende 'Mission: Impossible - Dead Reckoning' del 1 og del 2.