Tilliden er under angreb i ny dansk film: "Vi havde lyst til at sparke vores filmvaner i nyrerne"
Filminstruktør Annette K. Olesen er snart premiereaktuel med filmen Ingen kender dagen, der følger fem forskellige mennesker, som på den ene eller den anden måde får sat det mest sårbare, vi har mellem hinanden, på prøve; nemlig tilliden.
I løbet af 24 timer bliver de på hver deres måde konfronteret med en af tilværelsens skæbnesvangre skilleveje. En utro ægtemand, en læge i indre kamp med sin moral, en nygift højgravid kvinde, en identitetssøgende skoleelev og en 8-årig pige, der muligvis er blevet bortført af sin egen mor.
Tilliden er under angreb for dem alle og konsekvenserne bliver både fatale, forbudte og pinagtigt morsomme.
LÆS OGSÅ: Vi rangerer Trine Dyrholms 10 bedste roller
Det er en film, der har en opbygning, hvor vi følger alle historierne kronologisk gennem en enkelt dag, og hver af de fem fortællinger er skrevet af fem forskellige danske litterære forfattere.
Vi har taget en snak med Annette K. Olesen om netop dette koncept, samt hvorvidt tilliden er under pres i Danmark, fordelen ved at sætte begrænsninger, og den imponerende rolleliste, der tæller folk som Trine Dyrholm, Lisbet Dahl, Jakob Cedergren og mange flere.
Olesen har selv en meget rammende metafor for at beskrive filmen.
- Forestil dig, at du sidder i et IC3-tog fra København til Nordjylland og undervejs på din rejse møder forskellige mennesker , hvis historier du kommer til at sidde og lytte til - det tror jeg, vi alle sammen kender, det der med at komme tæt på nogle mennesker uden at være i direkte kontakt med dem. Det er spændende.
- Der er meget forskellige mennesker inde i det her tog i Danmark, og de har nogle meget forskellige historier.
FOTO: Anders Nydam © Scandinavian Film Distribution
Annette K. Olesen og manuskriptforfatter Maren Louise Käehne (Dronningen) vidste fra starten, at de ville lave en film med tillid som tema, men det var ikke den eneste ambition med projektet.
- Vi havde lyst til at sparke vores filmvaner i nyrerne og invitere en anden sproglighed indenfor, så vi læste enormt mange bøger af danske forfattere og fandt frem til fem forfattere, som vi syntes, det kunne være ekstremt spændende, skrev hver deres lille fortælling til os.
- Vi har lagt os selv i benlås med nogle litterære forfattere på den sjoveste måde. Det er Carsten Jensen, Niels Henning Krag Jensby, Kamilla Hega Holst, Martin Kongstad og Caroline Albertine Minor. Så det er jo meget forskellige forfattere.
- Vi bad de her dygtige forfattere om at skrive en historie hver, og de eneste konditioner, de fik, var, at det skulle foregå i Danmark, det skulle foregå indenfor 24 timer, og det skulle handle om tillid.
- Og så greb de stafetten og gik i gang, og så havde vi egentlig forberedt os på, at det godt kunne være, at der måske kun var to eller tre af historierne, som vi kunne bruge, fordi der er jo forskel på litteratur og film. Men så kom der fem virkelig bevægende og sjove og interessante historier tilbage fra dem.
- Jeg ringede selvfølgelig med det samme, efter jeg havde læst historierne, til Maren Louise Käehne og sagde: "Hold kæft mand, vi har fået guld".
FOTO: Anders Nydam © Scandinavian Film Distribution
Olesen lavede i 2004 en dogme-film med titlen Forbrydelser, der også havde Trine Dyrholm i hovedrollen. Dogmebevægelsen, der blev startet i 1995 af bl.a. Lars Von Trier og Thomas Vinterberg, definerede ti "kyskhedsløfter", som skulle få historien og skuespillet til at træde mere frem i deres film.
Hun er derfor meget bekendt med kunsten at overkomme udfordringer og begrænsninger, når hun laver film, hvilket i høj grad også er tilfældet i 'Ingen kender dagen'.
- Jeg elsker regler. Og det er fordi, at den der begrænsning, der opstår, når man sætter regler op for sig selv, den er simpelthen kreativt befordrende. Den her film har jo kostet 12 millioner kroner, hvilket er meget lidt i en dansk spillefilmssammenhæng.
- Så vi havde nogle konditioner. Vi havde også en kondition, der hed, vi skal optage hver historie på fem dage. Dvs. vi har en uge til at lave hver historie. Vi ville samtidig optage hver historie forskellige steder i landet.
- Vi havde også en regel om, at de forfattere som vi bad om at skrive, skulle være født i hver deres årti.
- Jeg synes, der er mindre socialrealisme og mere poesi i de yngre forfattere end der er i de ældre forfattere. Og det handler jo også om den kultur, vi er vokset op i hver især - eller den generation vi er vokset op i, og hvad man er optaget af.
- Hver gang jeg er gået i gang med et projekt, så har jeg defineret nogle metoder, jeg ville gå ind i det projekt med, fordi jeg synes, det er befordrende.
FOTO: Anders Nydam © Scandinavian Film Distribution
Filmen starter med Lenin-citatet: "tillid er godt – kontrol er bedre", hvilket bliver den lettere provokerende ramme for fortællingerne, der på hver deres måde fokuserer på temaet tillid, som er yderst interessant og aktuelt i en dansk sammenhæng.
- Jeg synes, at Danmark er et samfund, der i højere og højere grad er blevet problematisk optaget af kontrol.
- I den meget spæde start til den her film stødte jeg på en økonomiprofessor på Aarhus Universitet, som simpelthen siger, at tillid er Danmarks hemmelige grundressource; at det med al sandsynlighed er årsagen til en meget stor del af vores bruttonationalprodukt. Tillid er nemlig billigt.
- Når du ikke skal kontrollere alt og overvåge alt, så sparer du en masse penge. Og kontrol leder til civil ulydighed, korruption, mellemmenneskelig utryghed og mere kontrol. Det kan man jo se mange steder i verden i mange andre lande, hvordan det går med det.
- Og nu står vi jo midt i et folketingsvalg, hvor jeg forleden dag læste, at hele 35% af danskerne ikke har tillid til, at politikerne vil Danmark det bedste. Og det er altså ikke så godt. Jeg tror bestemt, at der er grund til at tale om det.
- Vi har dog stadigvæk et land, hvor bønderne kan sætte deres afgrøder ud til vejen på et lille bord trygt med vished om, at folk betaler for det de tager. Det er et virkelig konkret og enormt godt eksempel på, at hvis nu ikke bondemanden havde tillid til, at jeg lægger den tyver, som han beder om for en pose kartofler, så var han nødt til at have en hund lænket i en snor eller et overvågningskamera sat ved siden af sin vejbod.
FOTO: Anders Nydam © Scandinavian Film Distribution
Filmen har som nævnt tidligere i artiklen en imponerende rolleliste. Trine Dyrholm, som spiller den bærende hovedrolle i den allerførste af historierne, har Anette K. Olesen arbejdet sammen med adskillige gange før, og da vi snakkede med hende, kunne hun fortælle lidt om, hvorfor den 50-årige skuespiller er så fantastisk at have på et filmset.
- Udover at være en gudsbenådet skuespillerinde med et meget stort klaviatur, så er Trine en fantastisk samarbejdspartner. Hun træder ind i øjenhøjde med både mig og med resten af holdet, er super generøs med sin måde at være til stede på og påtager sig opgaven fuldstændig på samme måde, som fotografen påtager sig opgaven eller lysmanden påtager sig opgaven.
- Hun er en holdspiller og sjov at være sammen med, og så er hun jo altså frem for alt virkelig dygtig til det, hun laver.