Se Jamie Lee Curtis skrive under på, at hun aldrig vil være med i flere Halloween-film

Efter 44 år er det slut
Billede
(© UIP)

Efter 44 år siger Jamie Lee Curtis farvel til rollen som Laurie Strode, som hun har spillet i syv film. Fra gennembruddet i Halloween fra 1978 til den biografaktuelle og sidste film, der passende har fået titlen Halloween Ends.

Man skal aldrig skal sige aldrig, og tror vi virkelig på, at vi har set det sidste til den lydløse dræbermaskine Michael Myers, der allerede har 12 film på samvittigheden? Næppe.

Til gengæld slår den originale scream queen Jamie Lee Curtis fast, at hun er færdig. Hun vender ikke tilbage til Halloween-universet.

Men det har hun jo sagt før. Tør vi stole på det?

 

LÆS OGSÅ: Uventet Hollywood-stjerne hjalp med at overtale Jamie Lee Curtis til ny Halloween-film

Talkshow-værtetn Jimmy Fallon er i tvivl, og han har derfor fået den 63-årige skuespiller til at underskrive en kontrakt, der slår fast, at hun ikke vender tilbage.

Se videoen nederst, hvor Curtis får et grineflip.

Den sjovt formulerede kontrakt lyder:

- Jeg erklærer hermed, at det er min sidste Halloween-film. Jeg, Jamie Lee Curtis, dronningen af skrig, datter af Janet Leigh og Tony Curtis, mor til Lindsay Lohan. Jeg sværger under straf for mened, at ’Halloween Ends’, vil være den sidste Halloween-film, som jeg nogensinde medvirker i. For altid, på tværs af forsættelser og multiverser. Håndholdt af politiafdelingen i Haddonfield, Illionis.

Som man tydeligt kan læse, er det jo ikke en ægte juridisk kontrakt. Men det virker alligevel til, at Jamie Lee Curtis er opsat på at sige farvel. I talshowet tøver hun lidt og siger "Jeg burde ringe til min advokat først", men skriver så under.

Hun har selv kaldt ’Halloween Ends’ for sin karrieres hårdeste følelsesmæssige film at lave – netop fordi, at hun havde så mange følelser investeret sin karakter Laurie Strode, der har fulgt hende i fire årtier.

'Halloween Ends' kan ses i biografen nu.