Magiske dyr og dansk animation: Her er 7 film-anbefalinger til børnenes efterårsferie

Biografhygge med hele familien
Mugge og hans mærkelige hjerne / Nordisk Film
(© Mugge og hans mærkelige hjerne / Nordisk Film)

Efterårsferien nærmer sig, og hvad skal man dog bruge tiden på, når vejret udenfor er koldt og gråt? Vi har her syv grunde til at tage hele familien under armen og vende snuden mod biografsalens mørke.

Der er i hvert fald noget for enhver smag på programmet! Titlerne præsenteres i premieredato-rækkefølge med de nyeste øverst.

Læs mere om de forskellige biografaktuelle familiefilm herunder:

 

FOTO: Simon Olsson / Scandinavian Film Distribution

FOTO: Simon Olsson / Scandinavian Film Distribution

Mini Zlatan og Onkel Tommy

Denne svenske familiefilm handler om 8-årige Ella, der elsker fodbold og drømmer om at flytte ind hos sin Onkel Tommy.

Men da Tommy en dag får besøg af Steve fra Holland, som viser sig at være hans nye kæreste, beslutter Ella sig for at forsøge af slippe af med Steve, så hun kan få sin bedste ven tilbage.

Find billetter til 'Mini Zlatan og Onkel Tommy' her:

 

 

FOTO: Nordisk Film

FOTO: Nordisk Film

Mugge og hans mærkelige hjerne

Animationsfilmen fra Mikael Wulff og Anders Morgenthalers mærkelige hjerner, er en fortsættelse af Mugge og vejfesten fra 2019.

Da eleverne på Basserup Kommuneskole på deres første dag efter sommerferien skal til prøve, viser Mugge sig at have en så mærkelig hjerne at computeren eksploderer, hvilket får hele systemet til at gå i panik.

Mugge sendes omgående i specialklasse og spås en sort fremtid. Han beslutter sig derfor for at starte sin egen skole. En skole hvor der er plads til børn med mærkelige hjerner.

Find billetter til 'Mugge og hans mærkelige hjerne' her:

 

FOTO: Another World Entertainment

FOTO: Another World Entertainment

Skolen med magiske dyr

Denne tyske familiefilm er en filmatisering af Margit Auers populære børnebogserie, som er solgt i næsten 5 mio. eksemplarer.

Pigen Ida er flyttet til en anden by, og er nu den "nye pige" på Østre Skole. Hun har det svært i klassen, hvor den ledende pigegruppe holder hende udenfor.

En dag introducerer hendes lærer børnene for Mortimer Morrison, der rejser rundt i verden og leder efter "magiske dyr". Hvert af disse dyr er forudbestemt til at blive et barns soulmate. Og af alle eleverne er nytilkomne Ida og outsideren Benja de første i klassen, der får magiske ledsagere!

Find billetter til 'Skolen med magiske dyr' her:

 

FOTO: Angel Films

FOTO: Angel Films

Poter af stål

Den lusede hund, Hank, befinder sig i en by fuld af katte. En dag har indbyggerne brug for en helt til at forsvare sig mod en hensynsløs skurks onde plan om at slette deres landsby fra verdenskortet.

Hank melder sig og får hjælp fra en modvillig lærer, der skal træne ham i samuraikunstens dyder. Med ét står Hank som byens eneste beskytter og må samarbejde med sin - fra naturens side - værste fjende om at redde byen fra udslettelse.

Find billetter til 'Poter af stål' her:

 

 

FOTO: Warner Bros.

FOTO: Warner Bros.

DC League af Superkæledyrene

Der har været utroligt mange film og serier om de kendte superhelte fra DC-tegneseriene de sidste år. Men hvad med deres kæledyr?

Filmen følger Supermans hund, Krypto, der har samme superkræfter som sin ejer og bekæmper kriminalitet i Metropolis side om side med ham. Da Superman og resten af superheltegruppen Justice League bliver kidnappet, må Krypto overbevise en gruppe dyr fra dyreinternatet om at mestre deres nyfundne superkræfter og hjælpe ham med at redde superheltene.

Find billetter til ’DC League af Superkæledyrene’ her:

 

 

FOTO: Nordisk Film

FOTO: Nordisk Film

Lille Allan - Den menneskelige antenne

Denne danske animationsfilm handler om Allan, der flytter sammen med sin far ud i en boligblok på Amager.

Sommerferien føles lang og ensom for Allan, når man ikke har nået at få nye venner. Heldigvis kommer han i kontakt med sin nabo Helge, som er meget besat af ufoer og vil prøve at komme i kontakt med rumvæsner.

Da det tankelæsende rumvæsen, Majken, bliver nødt til at nødlande på Jorden, opstår et mærkværdigt og uventet venskab mellem hende og Allan.

Find billetter til 'Lille Allan - Den menneskelige antenne' her:

 

 

FOTO: UIP

FOTO: UIP

Minions 2: Historien om Gru

Enhver minion har brug for en skurk, og i denne efterfølger til det første eventyr om de små undersåtter finder vi ud af, hvordan de bebrillede gule fjollehoveder mødte superskurken Gru.

Gru er barn i en forstad i 70erne. Det er årtiet for bukser med svaj og disco, men Gru er mere optaget af ondskab og specielt De 6 Slyngler, som han er kæmpe fan af.

Gru har udtænkt en plan for at blive ond nok, så han kan blive medlem af De 6 Slyngler. Og heldigvis kan han få hjælp af sine loyale følgere, de kaosskabende minions.

Find billetter til 'Minions 2: Historien om Gru' her:

 

Udover de nævnte film kan Ildsjæl, Bad Guys - de er super barske, Robotbror og Hodja fra Pjort stadig ses i bestemte biografer.

Du kan også se en guide til flere film i biografen her.