Hemmelig Star Wars-film på vej med Marvel-instruktør

Hvad mon den kommer til at handle om?
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Vi skal tilbage til 2019 for at finde den seneste Star Wars-film i biografen, det med afslutningen på franchisens nye trilogi, så at sige, nemlig Star Wars: The Rise of Skywalker.

Siden da har fokus primært været på serie-land, hvor vi har fået en god portion Star Wars-serier, mens endnu flere venter forude. Tag blot titler som 'The Madalorian', 'Obi-Wan Kenobi' og den aktuelle 'Andor'.

Nu er der dog nyt om en Star Wars-film til biografen. Det er imidlertid ikke så helt vildt meget, vi endnu ved om dette mere eller mindre hemmelige projekt, da hverken skuespillere, historien eller konkrete karakterer er offentliggjort. Det skriver Deadline.

 

LÆS OGSÅ: Her er 3 måder du kan se de 12 Star Wars-film på

Vi ved dog, at det er Damon Lindelof, som er ved at udvikle og skrive den nye film i samarbejde med Justin Britt-Gibson, der endnu har et begrænset CV bag sig. Det skriver The Hollywood Reporter.

Britt-Gibson har dog bl.a. skrevet afsnit af serierne 'Banshee' og 'The Strain', mens Lindelof bl.a. er kendt for at stå bag serie-succesen 'Lost' og den nyere miniserie 'Watchmen'.

Det forlyder endvidere, at Star Wars-filmen kan blive en stand-alone, men i tilfælde at succes kan den lede til flere film.

Endvidere skulle historien udspille sig efter begivenhederne i 'Star Wars: The Rise of Skywalker', men dog ikke være en fortsættelse af historien. Dog kunne den kommende film muligvis bringe nogle af karaktererne fra den nye Star Wars-trilogi tilbage.

LÆS OGSÅ: Stjerne melder klart ud: Er færdig med 'Star Wars' 

Det bliver den dobbelte Oscar-vinder Sharmeen Obaid-Chinoy, der skal instruere. Hun har for nylig siddet i instruktørstolen på flere episoder af serien 'Ms. Marvel'.

Instruktøren har desuden sin del af dokumentarer på sit CV, bl.a. de Oscar-vindende kortfilm 'A Girl in the River: The Price of Forgiveness' fra 2015 og 'Saving Face' fra 2012.

Eftersom Star Wars-filmen stadig kun er under udvikling og med et manuskript, der heller ikke er færdigt, skal vi desværre nok ikke forvente at se filmen i biografen lige med det samme. Her nævnes det, at vi nok ikke ser den i biografen før december 2025.