Dar Salim er klar til hævn på dyster første plakat til 'Underverden 2'

Opfølgeren til den populære actionfilm
Billede
(© Foto: Peter Riis / Profile Pictures)

Det er ingen hemmelighed, at Underverden 2 er på vej. Det kunne vi afslører tidligere i år, hvor vi også delte det første billedet af en pumpet Dar Salim, der vender tilbage i rollen som hævneren Zaid.

Nu er den første plakat til action-fortsættelsen så landet. Den ser ud til at gå i god tråd med den første films mørke og brutale tone - og samtidig signalere, at vi har med en splittet mand at gøre. Se plakaten nederst.

 

LÆS OGSÅ: Dar Salim har store planer: Vil rykke grænserne for dansk actionfilm

Indtil videre ved vi ikke meget om handlingen i den anden film, der udover Dar Salim også vil have hans kæreste Stine i skikkelse af Stine Fischer Christensen tilbage - formentlig med parrets nyfødte søn!

Birgitte Hjort Sørensen vil også være at finde på rollelisten.

Instruktør Fenar Ahmad er tilbage bag kameraet og er altså klar til at følge Underverden op, der på imponerende vis solgte over 180.000 billetter i de danske biografer.

'Underverden 2' får premiere den 13. april 2023.