Anders W. Berthelsen springer ud som instruktør - og han har "helt sikkert irriteret" sine skuespillere

Stjernen er klar med 'Lykkelige omstændigheder'
Lykkelige omstændigheder Foto: Søren Kirkegaard / Nordisk Film
(© Foto: Søren Kirkegaard / Nordisk Film)

Vi kender Anders W. Berthelsen for et hav af roller på det store lærred og tv-skærmene. Fra 'Taxa' og 'Krøniken' til Klassenfesten-filmene og senest Bamse.

Men nu rykker den 53-årige skuespiller om bag kameraet og debuterer som soloinstruktør med komedien Lykkelige omstændigheder, der handler om to søstre, hvoraf den ene skal adoptere den andens barn.

I 2019 instruerede stjernen den populære Ser du månen, Daniel i samarbejde med vennen Niels Arden Oplev. Men denne gang har han svinget taktstokken helt alene.


Anders W. Berthelsen instruerer - foto: Søren Kirkegaard / Nordisk Film

"Det minder mig egentlig om mig selv"

I den nye udgave af vores podcast 'Den varme biografstol' fortæller Anders W. Berthelsen om sine oplevelser bag kameraet og fortæller bl.a., hvorfor netop 'Lykkelige omstændigheder' skulle være hans første film som soloinstruktør.

Det handlede om karaktererne og genkendeligheden:

- Min store pointe med det her, det var ligesom at tage de her karakterer, og det kan godt være ved første øjekast, at man tænker: "Det er ikke et menneske, jeg bryder mig om eller vil være sammen med", og så prøver jeg ligesom at pakke de her karakterer ud undervejs.

- Så man tænker: "Gud, jamen jeg forstår hende godt. Det minder mig egentlig om mig selv".

Den debuterende instruktør er heller ikke tvivl om, hvad han gerne vil have publikum skal tage med hjem efter biografturen:

- Det er ligesom hvis man har været til en virkelig god festmiddag. Man har fået en bordherre og en borddame, som man har siddet og snakket med.

- I løbet af sådan en aften, så får man en masse ting med hjem, som man går og tænker over: "Nå, det var egentlig meget interessant sagt, eller nåh ja, det minder man om det, eller Gud, det var spændende" eller sådan. Så det håber jeg, man får med hjem.


Anders W. Berthelsen følger med bag kameraet - foto: Søren Kirkegaard / Nordisk Film

Meget velforberedt

Anders W. Berthelsen er heller ikke tvivl om, hvordan han vil beskrive sig selv om instruktør:

- Meget velforberedt, siger han grinende:

- Jeg havde det sådan: Jeg ville være velforberedt. Jeg ville vide, hvad vi skulle ud at lave. Jeg havde en helt klar ide om, hvordan det skulle se ud, hvordan stemningen skulle være. Jeg er gået alle arrangementer selv som spillerne skulle få.

Med andre ord havde stjernen spillet alle scenerne igennem selv:

- Jeg har i starten helt sikkert været lidt irriterende for de andre spillere. Ikke fordi jeg sådan på den måde spillede for: "Flyt dig, jeg skal vise, hvad du skal gøre." Det var ikke sådan, det var.

- Men det var fordi, jeg var meget præcis på, hvad jeg gerne ville have. Så jeg sad måske lidt voldsomt på dem i de første to uger eller sådan noget.

'Lykkelige omstændigheder' kan ses i biografen nu.

Lyt til hele vores podcast med Anders W. Berthelsen herunder, hvor han bl.a. også fortæller om starten på karrieren, sin korte Hollywood-karriere og fremtiden:

Du finder også podcasten på disse tjenester:

På Spotify
I Apple podcast
Hos Libsyn
På Podimo
Google podcasts
- Og i din podcast-app (Android og iPhone)

BLIV MEDLEM AF VORES FILMFORUM PÅ FACEBOOK HER.