5 nye filmstjerner, som du ikke vidste havde skuespillerforældre

Når æblet ikke falder langt fra stammen
Billede
(© My Salinger Year © Another World Entertainment / Smile © UIP / The Boys © Amazon Studios)

Hollywood har en lang og glorværdig tradition for skuespillerfamilier, hvor kendte stjerners børn også får karrierer i filmbyen. Se bare på Jamie Lee Curtis (datter af Tony Curtis og Janet Leigh), der i denne uge er aktuel i Halloween Ends.

Fremtidens stjerner kan meget vel være at finde i en række børn af kendte skuespillere. I hvert fald er der en række unge skuespillere, som gør sig i spændende projekter på film og i serier, som alle har Hollywood-blod i årene.

 

LÆS OGSÅ: Tag quizzen: Hvor godt kender du Batman-filmene?

Vi har samlet en liste med 5 navne, alle født i 1990erne, og som vi spår en flot fremtid i Hollywood:

Sosie Bacon 

Foto: Smile © UIP

Sosie Bacon, 30 år

Som datter af skuespilparret Kevin Bacon og Kyra Sedgwick er det ikke underligt, at Sosie Bacon allerede havde sin første rolle som 10-årig i 'Loverboy' fra 2005.

Filmen var instrueret af hendes far, og rollen imponerede producenten James Duff i sådan en grad, at han hyrede hende til femte sæson af serien 'The Closer'. Siden har hun mest bemærkelsesværdigt medvirket i serierne 13 Reasons Why og Mare of Easttown, mens hun lige nu kan opleves i den populære gyser Smile i biografen.

Se vores interview med Sosie Bacon her.

Maya Hawke 

Foto: Stranger Things © Netflix

Maya Hawke, 24 år

Datteren af skuespillerne Ethan Hawke og Uma Thurman har flere talenter: Skuespiller, model og musiker.

Inden for filmverdenen er hendes mest kendte projekt i Netflix-serien Stranger Things, hvor hun spiller Robin Buckley i indtil videre 22 episoder. Hun havde også en rolle i den nye Netflix-film 'Do Revenge', hvor to piger beslutter sig for at gå efter bøllerne på deres high school.

Men det er hendes kommende projekter, der virkelig tegner godt for fremtiden for Hawke med roller i Wes Andersons kommende 'Asteroid City' over for Tom Hanks og Margot Robbie, i 'Kill Room' med Samuel L. Jackson og moren Uma Thurman, overfor Bradley Cooper i Maestro og endelig sammen med sin far Ethan Hawke i 'Revolver'. Imponerende!

Jack Quaid 

Foto: Scream © SF Studios

Jack Quaid, 30 år

Engang var Meg Ryan og Dennis Quaid selv blandt Hollywoods største navne, og det samme kan meget vel komme til at ske for deres søn, Jack Quaid.

Skuespilleren har i hvert fald allerede spillet med i store projekter, bl.a. debuten i The Hunger Games. Gennembruddet kom som den sørgende "selvtægtshelt" Hughie Campbell i superhelteserien The Boys, mens han tidligere på året spillede med i den femte Scream-film. Næste film i kalenderen er Christopher Nolans stjernespækkede Oppenheimer.

Se vores interview med Jack Quaid her.

 

Foto: The X-Files © 20th Century Fox Television

West Duchovny, 23 år

Som datter af et af 90'ernes mest populære stjerne-par David Duchovny (The X-Files, Californication) og Téa Leoni (Deep Impact, The Naked Truth) har West Duchovny skuespilblod løbene i årene. 

Den 23-årige skuespiller står stadig over for sit gennembrud, men med to centrale serier på vej, spår vi, at hun snart vil være på alles læber. Det drejer sig om Netflix-serien 'Pailkiller', der dykker ned i den amerikanske opioidkrise, og Hulu-serien 'Saint X', som er baseret på romanen af samme navn og følger eftervirkningerne af en piges mord på en ferie, da hendes søstre prøver at finde frem til sandheden.

West Duchovny har allerede haft mindre roller i bl.a. sæson 11 af 'The X-Files' (sammen med farmand) og tv-serien 'The Magicians'. Mens hun også medvirker i festival-favoritten 'Linoleum'.

Margaret Quailley 

Foto: Dream Girl © Free People Clothing

Margaret Qualley, 27 år

Sarah Margaret Qualley er datter af skuespilleren Andie MacDowell og begyndte som ballerina i sine yngre år, indtil hun fik sin første mindre skuespillerrolle i filmen 'Palo Alto' fra 2013.

Året efter opnåede hun anerkendelse for sin rolle som problemfyldt teenager i serien The Leftovers, og i 2019 blev hun nomineret til en Emmy for serien 'Fosse/Verdon'. Efter optrædener i film som The Nice Guys og Once Upon a Time... in Hollywood kom det store gennembrud i Netflix' dramaserie 'Maid', hvor hun spiller en ung mor på flugt fra sin voldelige mand - og med hendes egen mor på rollelisten.

Flere store filmprojekter er i horisonten for den talentfulde skuespiller; Fra Ethan Coens unavngivne næste film og The Favourite-instruktøren Yorgos Lanthimos' to nye film 'Poor Thing' og 'AND', begge med Emma Stone, til 'The Substance' med Demi Moore og ikke mindst som ikoniske Ginger Rogers i 'Fred & Ginger', hvor hun endda kan folde sine danseevner ud.

 

Listen kunne fortsætte med Lily-Rose Depp, John David Washington, Maude Apatow og Wyatt Russell, men vi har valgt et fokus på de fem ovennævnte skuespillere.