28 år efter: Mytisk kult-actionfilm er blevet genindspillet med svensker

Optagelserne af den nye film er allerede i hus
Billede
(© The Crow / Miramax Films)

I 1994 fik vi filmen The Crow om superhelten af samme navn med Brandon Lee i titelrollen som den dystre hævner. Den fik opfølgerne 'The Crow: City of Angels' (1996), 'The Crow: Salvation' (2000) og 'The Crow: Wicked Prayer' (2005), dog uden Lee på rollelisten, idet skuespilleren mistede livet som 28-årig i 1993.

Netop Brandon Lees dødsfald under optagelserne har gjort filmen til en nærmest mytologisk størrelse og har givet filmen et kultfølge i årene efter.

Det forhindrede dog ikke karakteren i at optræde i serien 'The Crow: Stairway to Heaven', der løb over skærmen i 1998 og 1999.

Nu venter rebootet The Crow om helten, der bringes tilbage fra de døde for at hævne sin og sin forlovedes død. Det bliver med svenske Bill Skarsgård i rollen som Eric Draven aka The Crow.

 

LÆS OGSÅ: Fra Pennywise til svulmende muskelbundt

Bill Skarsgård har for et par års tid siden imponeret og ikke mindst været skræmmende ond som dræberklovnen Pennywise i den todelte Stephen King-filmatisering 'It' del 1 og del 2.

Nu indtager han så rollen som den hævnende helt, der oprindeligt er en tegneserie-karakter skabt af James O'Barr i 1989. En rolle som Aquaman-stjernen Jason Momoa var tilknyttet i et tidligere forsøg på at genindspille historien.

Her ses Bill Skarsgård i 'Clark' @Netflix, foto: Johan Bergmark

Den nye film skulle efter sigende netop have afsluttet sine optagelser i Prag. Det skriver The Prague Reporter.

Her kan man endvidere læse, at den nye 'The Crow' egentlig var registreret som en serieproduktion på seks afsnit. Denne information er dog ikke bekræftet af de involverede parter, hvor tidligere oplysninger har været, at her er tale en spillefilm.

LÆS OGSÅ: Populær dansk skuespiller var til casting som Pennywise

Det forlyder desuden, at filmen havde arbejdstitlen 'Yellow Flower', mens lokale castere skulle have efterspurgt statister, der var villige til at optræde helt nøgne. Det kunne altså tyde til, at filmen ikke just bliver børnevenlig - som det også bør være med The Crow.

Udover Bill Skarsgård byder filmens rolleliste bl.a. også på FKA Twigs, Danny Huston, Sami Bouajila, Tundy Smith, Karel Dobry og David Bowles.

Rebootet om den genopstandne helt er instrueret af Rupert Sanders (Ghost in the Shell, Snow White and The Huntsman) med et manuskript af Zach Baylin (King Richard, Creed III).

'The Crow' afventer en premieredato.