Cookie- og Privatlivspolitik
Medspiller afslører: Woody Harrelson elsker Danmark - var her denne sommer

Medspiller afslører: Woody Harrelson elsker Danmark - var her denne sommer

Hollywood-stjernen er i biografaktuel overfor to danskere

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)

Vicki Berlin er måske mest kendt for satire og revy i Danmark, men i den nye storfilm, Guldpalme-vinderen Triangle of Sadness, står danskeren overfor et regulært international gennembrud på engelsk.

Filmen udspiller sig bl.a. på en luksus-yacth, hvor Berlin spiller chefen for skibets servicepersonale – og kaptajnen er ingen ringere end Woody Harrelson, mens dansk-kroatiske Zlatko Buric spiller en af skibets ultrarige gæster.

 

LÆS OGSÅ: Har du set billedet? Woody Harrelsons baby-lookalike går viralt

I en ny kino.dk-podcast fortæller Vicki Berlin om mødet med den 61-årige Hollywood-stjerne, som hun så sent som i sommer spiste middag med, da han besøgte Danmark:

- Vi spiste sammen med ham, Zlatko og jeg. Vi var hjemme hos Zlatko. Superhyggeligt… Zlatkos kone havde lavet superlækker mad til os. Så sad vi dér og hyggede os.

For et par år siden gæstede Woody Harrelson også Danmark, da han var på cykeltur med Roland Møller. Og Vicki Berlin kan bekræfte, at stjernen er vild med vores lille land:

- Han kan rigtig godt lide Danmark. Og det var bare fordi, at de var på lidt ferie-rundtur ham og hans kone Laura, som også er vildt sød. De er bare nogle utrolig behandle mennesker, virkelig nemme at tale med.

Berlin kan også fortælle, at Harrelson har blik for dansk film, og er bekendt med flere af vores hjemlige skuespillerne.

 

LÆS OGSÅ: Dansker knust over medspillers død: "Det er fuldstændig ubeskriveligt, umenneskeligt hårdt"

Vicki Berlin husker også klart sit første møde med Hollywood-skuespilleren inden optagelserne:

- Lige pludselig så står han dér i en t-shirt og ligner verdens mest almindelige mand. Og man tænker: Det er dælme Woody Harrelson, som jeg har set i så mange film og i ’Cheers’. Det var helt syret.

Den danske skuespiller understreger, at den amerikansk kollega absolut ingen stjernenykker har:

- Han er virkelig cool og supernede på jorden. Så der gik ikke så lang tid før, at han bare var ”Woody”. 

Generelt var stjernen utrolig afslappet:

- Han syntes, det var hyggeligt at sidde og drikke en øl og ryge en joint med nogen bagefter [optagelserne, red.], forklarer Vicki Berlin.

’Triangle of Sadness’ kan ses i biografen nu.

 Lyt til hele interviewet med Vicki Berlin herunder, hvor hun også fortæller om en specifik situation, der viser, hvorfor Woody Harrelson er en cool kollega – og om stjernens svenske kok, der lavede særlig vegansk mad til Woody & Vicki:

 Du finder også podcasten på disse tjenester:


På Spotify
I Apple podcast
Hos Libsyn
På Podimo
Google podcasts
- Og i din podcast-app (Android og iPhone)

BLIV MEDLEM AF VORES FILMFORUM PÅ FACEBOOK HER.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.