En halv Wulffmorgenthaler sender Rasmus Bjerg på syret bytur i ny dansk film

Komedien får biografpremiere næste år
Højst besynderlige typer / SF Studios / Josefine Barrett
(© SF Studios / Josefine Barrett)

Optagelserne til den danske komedie Højst besynderlige typer er startet. I instruktørstolen og bag manuskriptet finder man finurlige Mikael Wulff, mens kameraet får lov til at indfange komikken i et trekløver bestående af Brian Lykke, Rasmus Bjerg og Thit Aaberg.

Det er med andre ord stærke komiske kræfter, der er gået sammen her.

Mikael Wulff er ofte set i morsomt samarbejde med sin makker Anders Morgenthaler, hvis skæve hjerner bl.a. har affødt den fascistiske blå flodhest Dolph samt adskillige tegneseriestriber og animationsfilmen Mugge og vejfesten med meget mere.

LÆS OGSÅ: Anders W. Berthelsen om hvorfor han overtager efter Rasmus Bjerg i 'Alle for fire'

 

Her er han dog ene mand bag feelgood-filmen, der handler om tre skæve eksistenser, som mødes på et afgørende tidspunkt i livet og her former et fælles venskab.

Brian Lykke indtager rollen som den kvikke Martin, der ramler ind i en god gammeldags omgang modvind, hvilket han forsøger at dulme med en våd tur i byen. Han møder dagen derpå helt tilfældigt sin gamle ven Knud samt en ung pige, spillet af henholdsvis Rasmus Bjerg og Thit Aaberg.

Det umage møde bliver starten på en morsom og syret tur gennem København, hvor det skal vise sig, at de tre højst besynderlige typer har meget mere til fælles, end de ellers lige havde regnet med.

LÆS OGSÅ: Julia Roberts er klar med sin første romantiske komedie i over 20 år

Bjerg har for længst bevist sit storkomiske talent i mange afskygninger, bl.a. i den nyere Vildmænd, mens han også en mand, der kan skildre det dramatisk alvorlige, hvilket ses i eksempelvis det gribende portræt af sangeren John Mogensen i Så længe jeg lever.

I rollen som Martin finder man som sagt Brian Lykke, hvilket utroligt nok bliver hans første store hovedrolle i en spillefilm. Han har nemlig allerede leveret adskillige grin i diverse sammenhænge, bl.a. i komedie-serier som 'Trio van Gogh', 'Krysters Kartel' og 'Guru' samt i satire-podcasten 'Undskyld vi roder'.

Trioens unge talent kommer i form af Aaberg, der her får sin spillefilmsdebut. Hun tidligere medvirket i serier som 'Mørket imellem os' og 'Dating for letøvede'.

'Højst besynderlige typer' forventes at få biografpremiere i 2023.