Top 10: De bedste kampscener i Marvels superheltefilm

Vi rangerer superheltenes vildeste slåskampe
Billede
(© Thor: Ragnarok / Walt Disney Studios Motion Pictures)

Nu hvor Thor: Love and Thunder med sikkerhed byder på en masse fed superhelteaction, har vi valgt at kigge tilbage på Marvel-filmenes 10 bedste kampscener.

Køb dine billetter til 'Thor: Love and Thunder' her:

I 'Thor: Love and Thunder' må tordenguden på en rejse ulig tidligere eventyr: Thor skal finde sig selv.

Der går dog ikke længe, før at han afbrydes af den galaktiske hævner, Gorr the God Butcher, hvis mission er at nedkæmpe og udrydde alle guder. Thor hverver derfor flere kendte ansigter til at bistå sig: King Valkyrie, Korg og Thors ekskæreste, Jane Foster, der til Thors store overraskelse er i besiddelse af hans hammer, Mjolnir, og derfor er værdig til titlen som Mighty Thor.

Denne artikel blev første gang bragt i august 2021. 

Herunder de 10 bedste kampscener i Marvels superheltefilm:

 

10. Captain America vs. Winter Soldier vs. Iron Man i 'Captain America: Civil War'

Der er ingen tvivl om, at 'Captain America: Civil War' har sin del af vilde actionscener, men når først den eksplosive trio bestående af Captain America, Winter Soldier og selveste Iron Man tørner sammen, er der ikke et kampklart øje tørt.

Det er nemlig en intens omgang øretæver, der her flyver afsted. Iron Man bruger sin dragt effektivt og dynamisk, mens Captain America bl.a. kaster sit ikoniske skjold i puljen. Det er vildt at se de to ellers gode venner gå mod hinanden og det ikke mindst med netop den stærke Winter Soldier med på bøllebanksballade.

 

9. Kampen i kasinoet i 'Black Panther' 

Som i de øvrige Marvel-film, er der sin del af action på menuen i 'Black Panther'. Men denne liste fokuserer som nævnt mest på de mere intime nærkampe, hvor ikke mindst kampsportsfærdigheder sættes i sving. Her er netop den nervepirrende kasino-scene i 'Black Panther' en af MCU's bedste, når det kommer til slåskampe.

Her bygges spændingen nemlig bl.a. engagerende op, inden det hele går løs med både spyd-action, pistolskud og ikke mindst selveste Black Panther, der må blokere slag og selv sparke hårdt fra sig, mens omgivelserne i kasinoet er et vildt og kaotisk kaos. En medrivende kulisse til de intense slåskampe.

 

8. Yondus dræber-pil i 'Guardians of the Galaxy Vol. 2'

Karismatiske Michael Rooker er i rollen som den blå Yondu en af vores klare favorit-karakterer i MCU. Derfor er det også svært at komme udenom denne fløjte-scene med ham. For Yondus såkaldte Yaka-pil styrer han nemlig med sin fløjten.

Det lyder måske som et lidt fjollet våben, men tag ikke fejl. Det er et vildt sejt våben - i hvert fald i Yondus varetægt. For helt og aldeles cool og køligt fløjter han sin skarpe pil hvislende rundt, hvor den effektivt borer sig gennem rækken af skurke, der således falder på stribe. Virkelig sejt!

 

7. Black Widow slår til søren under forhør i 'The Avengers'

Det kan godt være, at Black Widow, hverken kan forvandle sig til et grønt og muskuløst monster eller har en højteknologisk kampdragt. Det behøver hun bestemt heller ikke for at dele hårdtslående øretæver ud.

Det er da også præcis, hvad hun gør i hendes forhørs-scene i 'The Avengers'. For fra at være bagbundet på en stol, lykkedes det hende nemlig på elegant vis at nedlægge sine tilfangetagere, bl.a. ved hjælp af netop stolen. Opfindsomt, kampsportslækkert og med et cool glimt i øjet.

 



6. Captain
 America til kamp i elevator i 'Captain America: The Winter Soldier'

Man kan næsten ikke forestille sig en mere trang location at udfolde en omgang superhelte-tæsk på end i en lille elevator. Det er præcis, hvad tilfældet er i 'Captain America: Winter Soldier', der i øvrigt er pakket med vilde actionscener.

Men hvad intime nærkampe angår, så er det altså netop denne elevator-scene, som får en plads her på listen. For man ved bare fra øjeblikket, hvor elevatordørene lukker, at det kommer til at gå vildt for sig mellem Captain America og gruppen af skurke. Vores helt får således intenst skovlen under hele flokken af modstandere.

 

5. Kampklar i Wakanda i 'AvergersInfinity War'

Der er ingen tvivl om, at kampscenen i 'AvergersInfinity War', som folder sig ud i Wakanda er både stor, spektakulær og bombastisk. Så hvorfor har den en plads på denne liste, der mere kigger på kampsports-smadder og nærkampe end store eksplosioner? Jo, fordi man også her får en lang række kampe på nært hold med vores helte.

Fra Black Pather udbryder det legendariske "Wakanda forever", bryder helvede nemlig løs mellem de to mægtige grupperinger af helte mod skurke, hvor man smides direkte ned i den ene intense nærkamp efter den anden. Bl.a. går Captain America og den eller så nuttede Groot voldsomt til stålet. Kapow!

 



4. Thor vs. Hulk i 'Thor: 
Ragnarok'

Vi er vilde med Hulk. Vi er vilde med Thor. Vi er vilde med 'Thor: Ragnarok'. Det er derfor også et match made in heaven, at vi her får en kamp mellem netop Hulk iklædt rustning og tordenguden Thor.

Den mægtige grønne helt leger bl.a. vildt kispus med Thor, hvor Hulk således legende let smadre Thor i jorden for fuld kraft. Igen og igen. Thor får dog også sat sin del af slag ind på sin modstander. Voldsomt! Og voldsomt medrivende.

 

3. The Battle of New York i 'The Avengers'

Vi har nu bevæget os ind i listens fornemme top 3 - og nej, vi kommer naturligvis ikke uden om den ikoniske kampscene fra 'The Avengers', der går løs i New Yorks gader. Holdet af Avengers samles nemlig her til en i den grad engagerende kamp.

Det er bl.a. netop det ikoniske skud af vores seks helte stående i en ring - Hulk, Hawkeye, Thor, Black Widow, Captain America og Iron Man - der er det helt store og i særdeleshed mindeværdige billede, ikke kun i 'The Avengers', men også blandt alle MCU-filmene i det hele taget.

 



2. Lufthavnsscenen i '
Captain America: Civil War'

Ikke nok med, at 'Captain America: Civil War' er en af vores favoit film i MCU, så byder den også på en af de absolut bedste kampscener i Marvels univers, nemlig hvad vi kan kalde lufthavnsscenen. Den er faktisk så medrivende, at den altså indfinder sig på listens fornemme andenplads.

Det med god grund. For det er bl.a. en sand fryd at få Spider-Man svingende kækt ind fra højre for at deltage i herlighederne, hvor vores to grupperinger af helte i næste nu går til angreb på hinanden. Fra Iron Man og Black Panther til Captain America og Ant-Man, hvilket udmønter sig i op til flere yderst intense nærkampe. Sådan!

 



1. Finale-kampen
 i 'AvengersEndgame'

Så bliver det ikke større i MCU, hvad kampscener angår. For den enorme finalekamp i 'Avengers: Endgame' er på flere planer en kæmpe kulmination ikke kun i selve filmen, men også i Marvels mægtige univers.
Det er en medrivende, eksplosiv og ikke mindst følelsesmæssig stærk kampscene. Den giver både kuldegysninger og sved på panden, mens adrenalinen i den grad sættes i sving.

For her er det kampen mod Thanos’ enorme kræfter og hans såkaldte Infinity Gauntlet, som der slås med og om. Det hele ender med filmhistoriens velsagtens mest medrivende og følelsesmæssigt stærkeste knips. Vi er helt og aldeles solgt på denne uforglemmelige kampscene.

Køb dine billetter til 'Thor: Love and Thunder' her: