Se det første officielle billede fra 'Indiana Jones 5'

Harrison Ford spiller overfor Mads Mikkelsen
Billede
(© Lucasfilm)

I går blev Star Wars hyldet ved en speciel begivenhed for fans, og i den forbindelse overraskede Harrison Ford ved at dukke op på scenen i Anaheim Convention Center i USA. Anledningen viste sig dog ikke at være Han Solo og Star Wars.

Til massive klapsalver præsenterede Ford det første billede fra sin ikoniske Indiana Jones-karakters femte film, der formentlig får titlen 'Indy'. Se billedet nederst i artiklen.

Billedet er utroligt klassisk for den hatte-klædte arkæolog, der med en lommelygte i et mørkt og ukendt sted bevæger sig over en bro – formentlig i en grotte.

SE OGSÅ: Se de første billeder af Mads Mikkelsen fra optagelserne til 'Indiana Jones 5'

Indtil videre er det relativt lidt, vi ved om 'Indiana Jones 5', men rygterne går på, at den finder sted i 1960erne, og at en del af handlingen foregår i det ydre rum. Der har også være tale om tidsrejser, men intet er så vidt vides bekræftet.

SE OGSÅ: Mads Mikkelsen viser god form på nyt træningsfoto fra 'Indiana Jones 5'

Endelig går rygterne på, at Mads Mikkelsens rolle bliver en nazi-videnskabsmand, og at danskeren dermed fortsætter sine udenlandske skurkeroller fra bl.a. Casino Royale, Doctor Strange og Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder.

'Indiana Jones 5' får dansk biografpremiere den 29. juni 2023.

Lucasfilm