Ny film viser den sidste henrettelse i DDR: "Man vidste ikke, hvornår man blev skudt"
Den tyske film På nært hold får premiere den 12. maj, og i den andledning har kino.dk taget en snak med filmens instruktør, Franziska Stünkel, om den virkelig historie bag filmen, livet under DDR og hvorfor en historie som denne har relevans i dag.
'På nært hold' fortæller historien om akademikeren Franz Walter, som loves et professorat mod først at arbejde et par år for staten.
Det er en stor mulighed for Walter, hvis liv virker til at gå i den helt rigtige retning. Udover udsigten til drømmejobbet, skal han nu også giftes med sin drømmekvinde.
Det perfekte liv ændrer sig dog hurtigt, og arbejdet for staten viser sig at være langt mere ubehageligt, end Walter nogensinde havde forestillet.
Vi følger Walter og hans kone igennem det sidste år af hans liv, hvor han presses ud i umenneskelige situationer, der viser sig at få fatale konsekvenser.
LÆS OGSÅ: Den nye 'Memento'? Liam Neeson er lejemorder med hukommelsestab i ny thriller
Hvad var baggrunden for projektet?
- Den handler om den sidste henrettelse i DDR, som fandt sted i 1981. For 12 år siden læste jeg en artikel om henrettelser i DDR, hvilket jeg ikke havde hørt om før. Da jeg begyndte at researche yderligere, fandt jeg et billede af Werner Teske, hvis liv filmen er baseret på. Billedet var taget den dag, han blev sat i fængsel, og jeg så et meget følsomt menneske på billedet, som jeg bare ikke kunne få ud af hovedet.
- Jeg arbejdede på manuskriptet i 8-10 år, hvor jeg fortsatte min research. Jeg talte med mennesker, der var vokset op i DDR, tidligere fanger og historikere. Jeg tog også til Stasi Dokumentarkiv, og her blev det pludselig meget virkeligt at stå med disse historiske dokumenter i hånden.
Hvad er de væsentligste temaer i filmen?
- Jeg ville gerne skrive og instruere en film om et menneske og ikke om et politisk system. Jeg ville undersøge et menneskes reaktioner inden for dette politiske system. Hvornår ophører tilliden til systemet, når det er så rigidt som dette?
- Det er meget nemt at sidde, hvor vi er i dag, og dømme folk i fortiden, men de beslutninger vi tager i gennem livet påvirkes af vores forældre, de traumatiske begivenheder vi kommer ud for, af samfundet og det politiske system, vi er underlagt. Og mange af vores beslutninger sker helt automatisk uden større tankevirksomhed. Jeg håber, at publikum vil følge Franz igennem det sidste år i hans liv og mærke hvor kompliceret, det bliver for ham at sige fra.
Filmen har mange scener uden dialog men med intense fysiske optrædener. Hvad var tanken bag castingen af skuespillerne, når nu deres præstationer byggede mere på fysikken end på sproget?
- Det kommer nok meget fra min baggrund som fotograf. Jeg mener, at man kan udtrykke meget uden at sige et ord. Bare det at sige et ord, det kan siges på så mange forskellige måder. Ligesom både måden du trækker vejret og sluger på, kan sige meget om din sindstilstand. Det samme med hvordan du sidder med hænderne og piller ved dit tøj.
- Der er meget få klip, omkring halvdelen af hvad der normalt er i en film. For jeg håber, at man ved at være tæt med Franz bliver mere involveret i hans historie og mere nærværende ift. omgivelserne og presset han mærker. Der skulle være tid til at fortælle hans komplekse følelsesmæssige historie og proces.
LÆS OGSÅ: Gå ikke glip af det her: Filmfestival byder på helt unikke biografoplevelser
Hvordan var indspilningsprocessen?
- Vi havde kun 24 dage til at lave filmen, så det er en meget intens rejse. Det var vigtigt for mig, at vi filmede on-location, så det blev autentisk. Vi filmede blandt andet i det rigtige fængsel i Berlin og Stasis hovedkvarter i nærheden af Alexanderplatz.
- Mange af de gamle DDR-bygninger står der endnu, og vi fik lov til at filme nogle steder, hvor der normalt ikke er fri adgang. Vi lavede generelt få takes og brugte i stedet meget tid på at stå i stilhed for at mærke rummet, stemningen og historien.
Hvilke tanker ligger der bag titlen på filmen?
- Titlen refererer til måden, man henrettede folk på i DDR. Man vidste ikke, hvornår man blev skudt, og det skete altid bagfra på nært hold. Så selvom man ved, at en henrettelse finder sted til sidst i filmen, ved man ikke hvornår.
Hvor meget af historien er egentlig baseret på Werner Teskes liv?
- Det er jo ikke en dokumentar, og derfor ændrede jeg hans navn. For det er vigtigt at påpege, at en spillefilm jo aldrig kan være helt autentisk. Men ligesom Franz, blev Teske tilbudt et professorat, han skulle have været i Afrika, hans retssag og tid i fængslet udfoldede sig nogenlunde på samme måde som i filmen, og henrettelsen skete som man ser det i filmen.
- Men Franz’ følelsesmæssige rejse er selvfølgelig den fiktionelle del af filmen.
Hvorfor er en historie som denne stadig relevant i dag?
- Det er en historisk film, men samtidig er det også et meget relevant emne. I vores verden er der stadig autoritære og totalitære styrer samt diktaturer. Så filmen indeholder grundlæggende spørgsmål vedrørende hvordan et politisk system kan influere og manipulere mennesker samt presse dem ud i ukendte situationer.
- Jeg ville gerne lave en historisk og politisk film, som alligevel er relevant for vores nutidige situation.