Ærlig Steven Spielberg udpeger den værste Indiana Jones-film

Det er nok ikke lige den, du regner med
Indiana Jones Harrison Ford
(© Paramount Pictures)

Vi kan lige nu se frem til Indiana Jones 5, da den lander i biografen sommeren 2023. Der er altså rig mulighed for at gense de fire første film i serien, hvor Harrison Ford som bekendt indtager den legendariske titelrolle.

Man finder her Jagten på den forsvundne skat (1981), Indiana Jones og templets forbandelse (1984), Indiana Jones og det sidste korstog (1989) og efternøleren Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull fra 2008.

Men hvilken af de indtil videre fire film om den eventyrlystne arkæolog kan instruktøren bag, Steven Spielberg, i grunden mindst lide?

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen viser god form på nyt træningsfoto fra 'Indiana Jones 5'

Svaret har Looper gravet frem - og nej, det er ikke den ellers udskældte 'Kingdom of the Crystal Skull'.

Den 75-årige Spielberg peger derimod på seriens indtil videre mest dystre kapitel, nemlig 'Templets forbandelse'.

Det er den, hvor et levende menneske får revet sit hjerte ud af brystet, mens børn holdes som slaver og så underlægges Indy Voodoo-tortur.

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen kalder Harrison Ford for et "monster" og siger, at 'Indy 5' føles som de originale

Det er den af filmene, der da også stikker mest ud i forhold til de øvrige kapitler - netop grundet sin mere mørke tone og historie.

Nu venter vi så bare på sommeren næste år, hvor Harrison Ford altså vender tilbage med pisken i hånden, mens bl.a. også Mads Mikkelsen har sikret sig en rolle.

Den femte Indy-film kommer øjensynligt ikke til at ligge i samme dystre boldgade som 'Templets forbandelse' - eller at være i stil med filmen fra 2008, hvilket Mikkelsen for nyligt har udtalt sig om.

'Indiana Jones 5' har biografpremiere den 29. juni 2023.