Spilletid afsløret: 'Jurassic World 3' bliver den længste i hele filmserien

Dino-filmen får premiere til sommer
Billede
(© UIP)

Ifølge Collider får Jurassic World 3: Dominion en spilletid på 146 minutter eller 2 timer og 26 minutter.

Dermed bliver den sjette - og måske sidste - film i Jurassic-franchisen også den længste. Faktisk hele 17 minutter længere end nummer to på listen, seriens anden kapitel The Lost World: Jurassic Park.

Den nye film får også nok at bestille, da den både skal følge op på begivenhederne i de to forrige Jurassic World-film samtidig med, at den bringer alle tre hovedroller fra Jurassic Park-filmene tilbage i form af Laura Dern, Jeff Goldblum og Sam Neil.

SE OGSÅ: Dinoer og gamle kendinge: Den første trailer til 'Jurassic World 3'

I 'Jurassic World 3: Dominion' er dinosaurerne sluppet løs på fastlandet, og menneskene skal tage den afgørende kamp mod naturen.

Filmen instrueres af Colin Trevorrow, der også stod bag den første, mens også Chris Pratt og Bryce Dallas Howard gentager deres roller som Owen og Claire.

'Jurassic World 3: Dominion' får premiere den 9. juni.

 

Spilletiderne på de forrige Jurassic-film fordeler sig nemlig således:

- Jurassic Park - 127 min.

- The Lost World: Jurassic Park - 129 min.

- Jurassic Park III - 92 min.

- Jurassic World - 124 min.

- Jurassic World 2: Fallen Kingdom - 126 min.