Se det første foto af Robert Downey Jr. i Christopher Nolans næste storfilm

Optagelserne til 'Oppenheimer' er i fuld gang
Billede
(© Disney)

De første par billeder fra optagelserne til Christopher Nolans næste storfilm Oppenheimer er sluppet ud på nettet. Det er det sociale filmmedie Letterboxd, som deler dem.

'Oppenheimer' er et historisk drama om den amerikanske forsker J. Robert Oppenheimer, som stod bag opfindelsen af atombomben.

Derudover vides der endnu ikke meget om handlingen, men ud fra rollelisten formodes det, at filmen vil dreje sig om udviklingen af atombomben, de politiske konsekvenser af forskernes arbejde, samt Oppenheimers relation til Kommunist Partiet.

LÆS OGSÅ: Christopher Nolan har samlet en vanvittig rolleliste til sin næste storfilm

Rollelisten byder således på et væld af stjerner som bl.a. Cillian Murphy, Emily Blunt, Florence Pugh, Robert Downey Jr., Matt Damon, Josh Hartnett, Rami Malek og den nylige Oscar vinder Kenneth Branagh.

På billederne ses Cillian Murphy i hovedrollen som J. Robert Oppenheimer i tidstro tøj, som var han trådt lige ud af 1940erne.

Også en storsmilende og gråhåret Robert Downey Jr. kan ses på billederne, som sin karakter Lewis Strauss.

LÆS OGSÅ: Se det første stilede billede fra Christopher Nolans nye storfilm

Strauss var en amerikansk forretningsmand, filantrop og flådeofficer, som befandt sig på den modsatte side af Oppenheimer i debatten om atombombens udvikling.

2. verdenskrigsfilmen er Nolans første film siden sci-fi filmen Tenet fra 2020, og den første siden han brød med Warner Bros.

'Oppenheimer' forventes at få premiere den 21. juli 2023