Mystisk David Lynch-film får verdenspremiere i næste måned

Instruktørens første film i 16 år
Billede
(© Twin Peaks: The Return / Showtime)

Opdatering: David Lynch afviser selv, at han har premiere på en ny film på Cannes. 

David Lynch er uden tvivl en af de mest indflydelsesrige instruktører i nyere filmhistorie.

Eraserhead, Elefantmanden, Blue VelvetLost HighwayMulholland Dr. og tv-serien 'Twin Peaks' er blot nogle af de fremtrædende værker fra den eksperimenterende filmskabers hånd.

Den 76-årige amerikaner skulle ellers efter egne ord været gået på pension, hvad angår spillefilm. Sidst han stod bag kameraet på en film var Inland Empire i 2006.

Det ændrer sig altså nu. Fordi ifølge Variertys pålidelige kilder får en ny Lynch-film premiere på Cannes til maj.

Projektet er omgivet af mystik, men efter sigende skulle Laura Dern og Naomi Watts være en del af filmen sammen med andre Lynch-kendinge. 

LÆS OGSÅ: Perverteret, mørk og grotesk - David Lynch gjorde mig besat af film

Det kan faktisk også vise sig slet ikke at være en spillefilm. Flere spekulerer nemlig i, at det kan være en udvidet udgave af pilotafsnittet til Lynch-serien 'Wisteria', som har været rygtet i et langt stykke tid. Den er dog aldrig blevet officielt annonceret.

I den sammenhæng er det værd at nævne, at 'Muholland Dr.' rent faktisk var tiltænkt som et pilotafsnit til en tv-serie, der altså endte som en spillefilm. 'Wisteria' kan måske ende med få samme skæbne.

Rygterne om et nyt Lynch-projekt har været massive siden, at han i 2017 vendte tilbage med 'Twin Peaks: The Return'. Den berømte instruktør har været kædet sammen med bl.a. Netflix.