Mads Mikkelsen scorer sin hidtil største rolle i Hollywood - bliver sandorm i 'Dune 2'

Den danske verdensstjerne er ustoppelig
Mads Mikkelsen
(© Warner Bros.)

Den her havde vi ikke set komme. For selvom det er ganske vist ikke er en nyhed, at Mads Mikkelsen i den grad har gjort det godt i Hollywood, så er hans nye rolle-scoring alt for vild!

Mads Mikkelsen har allerede haft roller i store franchises som Star Wars og Marvel samt i den kommende Indiana Jones-film og Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder, der udspringer af Harry Potter-universet. Her spiller Mikkelsen skurken Gellert Grindelwald.

Nu har den 56-årige stjerne dog fået sin hidtil største rolle i Hollywood. Han er nemlig blevet hyret ind til fortsættelsen af den stort opsatte science fiction-film Dune.

LÆS OGSÅ: Fans vil have Mads Mikkelsen til at spille ikonisk skurk i 'The Batman 2'
 
Men hvad skal danskeren så spille i den kommende Dune 2? En skurk, en helt eller noget helt tredje?

Det er noget helt tredje, kan vi nu afsløre. Mads Mikkelsen skal nemlig påtage sig rollen som en af filmens mægtige sandorme. Det må mildt sagt være hans hidtil største rolle.

Vi kan ikke vente med at se, hvordan han kommer til at portrættere det mægtige bæst, når 'Dune 2' har premiere 19. oktober 2023.

'Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder' har biografpremiere i næste uge den 7. april.